SMS-undersøgelse

Du kan nu som lærer foretage en anonym sms-undersøgelse i din klasse, hvor eleverne kan svare på spørgsmål omkring kærestevold. Brug undersøgelsens resultater som grundlag for at skabe debat og til at opnå indsigt i de unges virkelighed. Med undersøgelsen kan du involvere dine elever, være med til at bryde tabuet omkring kærestevold og gøre de unge bevidste om, hvor vigtigt det er at sige fra, hvis deres grænser bliver overtrådt - eller gribe ind, hvis de har mistanke om, at det sker for en kammerat.

Undersøgelsen er nem at gå til.

Før du begynder, skal du downloade en guide samt et spørgeskema med otte spørgsmål.
Download guide og spørgsmål.

Når du er klar til at starte en undersøgelse, udfylder du nedenstående felter og trykker start.

Dine elever skal sms'e deres svar til 1245.

Start en undersøgelse

Indtast oplysninger





Undersøgelsens formål

Undersøgelsens resultater kan bruges som et grundlag for debat om kærestevold i klassen. Sammen med undervisningsmaterialet kan det give eleverne en forståelse af, hvad kærestevold er, ligesom det kan hjælpe med at komme myter omkring forhold og kærestevold til livs.

 

 - Jeg snakkede med min mor om, hvad jeg selv kunne gøre for at hjælpe min veninde.

Malene, 14 år


Undervisningshæfte

Lærere og pædagoger, som underviser 14-18-årige, kan i undervisningsmaterialet finde inspiration til, hvordan emnet kærestevold kan diskuteres med de unge. Hæftet indeholder forslag til øvelser og opgaver, som kan gøre de unge opmærksomme på, hvordan de kan tage ansvar og sætte grænser i deres kæresteforhold. Se mere >her<.


- Det er underligt, når jeg hører, at nogle veninder ikke må være sammen med deres venner. Jeg sagde til dem, at det var for overdrevet, men at det var deres eget valg.

Fedime, 16 år