RETTIGHEDER
OG ANSVAR

-Min sang handler om et rigtig dårligt
kæresteforhold, hvor fyren slår sin kæreste.
Hende, der bliver slået, har svært ved at komme ud af
det og tror, hun elsker ham. Det er ikke kærlighed, for
kærester slår da ikke, vel?
Celina
|
|
JEG HAR RET TIL
- at blive behandlet med respekt
- at være i et godt forhold
- at bestemme over min krop, tid, følelser, meninger og
ejendele
- at være fri for fysisk, seksuel og psykisk vold
- at have venner og aktiviteter, uden at min kæreste
deltager
- at sætte grænser og sige nej
- at sige, hvad jeg kan lide, og hvad jeg gerne vil have
- at føle mig tryg i forholdet
- at blive behandlet ligeværdigt
- at være mig selv
- at begå fejl
- at forlade eller afslutte forholdet
- at bede om hjælp fra venner, familie og andre, jeg har
tillid til
JEG HAR ANSVAR FOR
- at bestemme,hvor mine grænser går og at give udtryk
for dem
- at respektere min kærestes grænser, meninger og
følelser, også selvom jeg ikke er enig
- at vise hensyn
- at kommunikere klart og tydeligt
- at give min kæreste plads til at være sig selv
- ikke at bruge magt og kontrol
- ikke at bruge fysisk, psykisk eller seksuel vold
- at gå på kompromis en gang imellem
- at indrømme, når jeg begår fejl
- at bede om hjælp fra venner, familie og andre voksne, jeg
har tillid til
Du kan printe
eksemplerne ud og hænge dem op, hvis du gerne vil huske dig
selv på dem.
|