Det hele startede for 3 år siden. Jeg fandt en fyr, med en
anden religion end min egen, nemlig Islam. Han religion
betød at jeg 1½ år efter at have været i
et forhold med ham, måtte forlade min familie, da min far
mente at jeg havde trådt på hans ære, og at jeg
ikke længere var hans datter. Det var en hård tid, at
flytte som 16-årig men min kæreste hjalp mig igennem
det hele, og støttede mig som altid, men så vendte det
hele.
Jeg måtte ikke tage i byen, og hygge mig med mine veninder,
for han mente at man kun tog i byen, for at skulle vise sig frem -
Jeg måtte ikke se mine veninder, for de var dårligt
selskab mente han, eftersom at de tog i byen hver weekend.
Jeg var uforstået med at jeg ikke måtte tage i byen, og
sagde så til ham, at for at jeg ikke skulle gøre det
bag hans ryg, så ville jeg tage i byen.
Han fandt sig ikke i, at jeg ville gøre hvad jeg havde
lyst til, og valgte efter 2. gang jeg tog i byen mod hans vilje at
tage ud på diskoteket hvor jeg befandt mig. Han kom med sine
venner, og alt virkede helt okay. Lige til han ville tale med mig,
og jeg tog med nedenunder, og han så for første gang
klappede mig en flad. - Jeg blev chokeret, for hvordan kunne en
fyr, som jeg elsker så højt, slå mig?
Der gik en månedstid, jeg blev forbudt at gå i
kjoler, stiletter, og med makeup - for folk skulle ikke kigge
på mig. Der var ingen som skulle kigge på hans
'ejendel'. Jeg droppede kjolerne og stilletterne, men valgte
stadigvæk at bruge makeup, lige indtil det gik
galt. - Jeg skulle møde ham i hans hjemby, og vi
skulle hygge som altid, men han ville møde mig ved en skole
nær ham. Jeg tog derhen uden at ane noget som helst. Jeg
når lige at træde ind på skolen, da han begynder
at bruge forskellige skældsord, så som at jeg er en
luder, so, at jeg ikke dur til en skid, og det var for meget for
mig, så jeg kæftede lidt op, og der tager han fat i
mig, han skubber mig ind til muren, og slår mit hovedet ind,
indtil jeg falder om, og er bevidstløs. Efter den dag
indså jeg at nu var jeg inde i et voldeligt forhold. Jeg
følte mig presset til at blive hos ham, eftersom jeg havde
forladt alt jeg havde for ham.
Jeg blev i forholdet, og hver dag, hørte jeg ham sige
hvor grim jeg var, at jeg aldrig ville kunne finde en fyr så
køn som ham. At jeg skulle være glad for han gad mig,
for mit udseende var ikke noget at råbe hurra for. Jeg
hørte på hvor tyk jeg var, og hvor tynde alle andre
var.
Vold både psykisk og fysisk blev en hverdag for mig. Jeg
blev kastet ind i vægge, ned i sofaborde, kvalt, truet med
kniv, knytnæver i ansigtet, adskillige flade. Jamen hver dag,
havde jeg blå mærker entet på halsen, ansigtet,
eller kroppen.
At blive udsat for vold, var en vane. Jeg tog det til mig, som
var det helt normalt. At kigge ned i jorden, at tage hjem hver dag
efter skole, og ikke gå ud for min dør, at blive
tjekket konstant, at blive slået, blive kaldt grimme ord, det
var normalt, jeg troede at det var i orden, efter at have levet med
det i 1½ år.
Men for en måned siden, kunne jeg ikke mere. Volden havde
ødelagt mig som person. Min psykiske tilstand var langt fra
i orden . Jeg gik med tanker om selvmord, for at slippe ud af det.
Nu sidder jeg her en måned efter, og er ikke ude af det 100%,
men jeg kæmper og håber på det bedste, eftersom
jeg har fået øjnene op.
Pige, 18 år
Kommentar fra ditforhold.dk:
Kære 18 årige
Hvis du vil ud af forholdet, så
skal du først og fremmest tænke på din sikkerhed
og forberede dig godt. Se her, hvad du skal
gøre. Du kan ringe til Hotlinen
tlf. 70 20 30 82 og få gode råd. Der
er åben døgnet rundt, og du kan ringe
anonymt. Du kan også skrive til
brevkassen og få
rådgivning.