Kære brevkasse.

Jeg vil gerne fortælle min historie, da jeg håber på, at den kan hjælpe andre.

Det hele startede med en enkel besked, han skrev, at han havde lagt mærke til mig på vores skole, og fandt mig yderst attraktiv. Da jeg lige var kommet udaf et ''forhold'', med en anden dreng - som var endt dårligt, så valgte jeg at tage det som en kompliment, men stadig holde en vis afstand. De følgende dage skrev vi mere og mere sammen, han besøgte mig på arbejdet og charmerede sig ind på mig. Der gik ikke længe før vi tilbragte hver dag sammen, og havde samleje. Han tog virkelig mit hjerte med storm. Han virkede som den fyr jeg altid har ledt efter: Reel, kærlig, engageret, tro og humoristisk. Han viste mig en side af kærlighed - som jeg forsvandt helt væk i.

 I lidt over en måned tryllebandt han mig, med alskens kærlige ord, omsorg, forkælelse og kærlighed, så da problemer så småt begyndte at tage deres indtog, indså jeg det ikke. Han jalousi og besidderiske sind forvandlede mig, fra en livsglad kvinde - med en stor omgangskreds, og et evigt smil på læben, til en nedtrykt og ensom lille pige. I det løbende stykke tid overskred han mine grænser på måder, som jeg burde have taget afstand til - men jeg turde ikke. Da jeg så endelig en dag gjorde det, så hackede han min email, min facebook, og min dkbn. Han truede mig med diverse ting, og kørte mig psykisk ned i et sort mørkt rum.

Således udviklede det sig over en måneds tid, hvor efter jeg til sidst valgte at give slip. Dette resulterede i flere hundrede opkald dagligt, plus at han antastede mig diverse steder oppe i byen og sparkede, skubbede og råbte af mig. På dette tidspunkt tog jeg kontakt til politiet, og de valgte at lade det ligge. Det var først da han havde været truende overfor en højere stillet autoritet, at de valgte at tage hånd om problemet, jeg kom til samtale med en særdeles flink ældre herre fra voldsafdelingen, men det stod stadig stille. Det var først da han truede mig på livet - overfor herren fra voldsafdelngen, at de virkelig skred ind. Samme dag som det var sket, blev der oprettet et politi-tilhold. Siden da har jeg gået i en konstant frygt - nu 2 måneder. Jeg har intet hørt fra politiet siden den dag, og kan ingen steder gå, uden at føle mig utryg. Hver gang min tlf ringer, frygter jeg, at det er ham, hver gang jeg har fået en email, en sms, et brev - ligeså. Jeg bliver aldrig den samme, mit sind vl for altid være arret, og mit positive sind vil for altid være forstyrret af en unægtelig frygt.

Det jeg ønsker, at i vil lære af min historie er, tag afstand så tidligt som muligt i forløbet, kom ud af den onde cirkel og skån jer selv for yderligere smerte, for selvom man går til politiet og de træder ind, vil du aldrig blive den samme. Politiet vil til hver en tid være en stor hjælp - men de vil aldrig kunne rette op på din indre smerte.

Mvh
Jyden

Pige, 21 år.