Hej. Jeg er en ung kvinde på 22 og er nu gift med min mand. Det hele startede for 2 år siden da vi begyndte at date, det hele var bare så super skønt ... Men da der var gået 6 måneder, begyndte det hele så småt at bryde sammen omkring os. 

Han tog en del steroider og begyndte at tage flere og flere hele tiden. Han kunne ikke styre det til sidst, og så begyndte han at ryge hash og tage stoffer og drikke hver dag. Jeg forstod ikke hvor alle vores penge blev af og hvorfor alt sku' ligge i ruiner ... Men fandt hurtig ud af, at han var mig utro. Jeg konfronterede ham med det, men han blev bare sur og nægtede det, og jeg havde jo heller ikke nogle beviser andet end min intuition ... 

Der begyndte tæskende så småt at komme. Han har tæsket mig flere gange, slået tænder i stykker på mig og tæsket mig på åben gade foran alle, truet mig med kniv og pisket mig. Han har endda slået mig i gulvet 3 gange. 

Han røg så i fængsel, for han har lavet en masse lort, som han blev taget for. Og der fik jeg alle beviser på, at mine tanker om, at han var utro, var rigtige. Han havde både være inde i kbh og købe sex, og han har været og besøge en mand, han så lidt til, og så lå han og var sammen med hans ekskærester oveni ... 

Jeg gik fra ham i ca. 2 måneder og fandt sammen med ham igen. Men når jeg tænker mig om, burde jeg aldrig have taget ham tilbage, men holdt mig væk og startet på en frisk alene. 

Men jeg besluttede mig for at give ham en chance mere, og jeg har sat mine grænser og regler meget hårdt. Jeg tror nu ikke selv på det holder, men jeg håber med hele mit hjerte, at han ALDRIG kommer til at blive sådan igen. Men man ved jo aldrig, om man har været en de naive kvinder, der bli'r hos deres voldelige mænd og tror, at det vil stoppe.

Men jeg tror han har lært af det hele. Det føles sådan på ham, og det mærkes også ... Folk kan vel godt forandre sig hvis de virkelig gerne vil selv!!!???

Mvh pige, 22 år.