For over 2 år siden mødte jeg en gammel ven som jeg
tidligere havde gået i en klub med. Dengang ku' jeg godt lide
ham , men jeg vidste ikke om han kunne lide mig. Men da vi så
for over 2 år siden mødtes igen fik han vist
følelser for mig . Vi tilbragte meget tid sammen og så
var vi pludselig kærester .
Min mor brød sig slet ikke om forholdet. Efter kort tid
spurgte min mor mig nærmest om hvad jeg ville ha' for at
droppe ham , for hun kunne bare mærke at det hele virkede
forkert. Desværre var jeg så blind at jeg i starten
lukkede øjnene. Men efterhånden skete der forskellige
ting som fik mig til at tænke.
Vi var blandt andet til en slags byfest hvor solen stod
højt på himlen og jeg havde uheldigvis glemt solcreme.
Så jeg blev ekstremt solbrændt, han fik flere gange af
vide at han skulle få fat i noget solcreme. Han kiggede
på flere cremer og han mente at de var ALT for dyre. Det blev
jeg såret af, hvorfor ku han ikke bruge lidt penge på
mig i stedet for at det altid var mig der skulle punge ud for
ham.?
Så gik der 10 dage hvor vi ikke snakkede sammen, jeg gik
og undrede mig over at han ikke ku gi lidt besked om hvad han
lavede. Men pludselig var han hjemme hos mig igen ! - Der gik det
lidt mere op for mig at han brugte mig til blandt andet sex.
Vi nåede at være sammen i 2 måneder så gik
det helt galt. Vi var hjemme hos ham og skulle til at sove, og jeg
havde voldsom hovedpine da han pludselig begyndte at rører
mig forskellige steder. Og så lagde han sig endda
ovenpå mig og forsøgte at tage tøjet af mig.
Jeg sagde NEJ ! - jeg har ondt i hovedet . Men han sagde bare at
sex ville hjælpe på hovedpinen. Men jeg ville stadig
ikke, så begyndte han at sige at han kunne se at jeg gerne
ville. Og det ville jeg ikke !!! , desværre ku jeg ikke
få ham flyttet, så der vandt han. Og straks bagefter
faldt han i søvn. Jeg græd mig selv i søvn den
nat , jeg kunne bare mærke at nu var det nok. Han ville jo
kun bruge mig til sex. Et par dage senere var vores forhold slut! ,
og jeg kunne for alvor mærke hvilke ar han havde lavet
på min sjæl.
Pige, 19 år