Jeg fandt altid de forkerte fyre og var desperat efter at
få kæreste og lejlighed og slå mig ned. Så
mødte jeg ham! Var ret usikker på det i starten,
vidste godt han ikke var en god fyr. Røg i detentionen to
gange den første måned vi så hinanden, men jeg
tænkte at hvis jeg elskede ham, ville han forandre sig.
Jeg blev overdænget med bioture, restaurant besøg,
god mad osv. Han var så sød og dejlig og vi hyggede
os. Alle mine veninder gav udtryk for at der var noget galt, de
havde en dårlig fornemmelse med det, men jeg endte bare med
at tage afstand til dem og efter byture, hvor han ringede og
skældte mig ud, stoppede jeg også med at gå i
byen.
Han ville flytte 2 mdr efter vi havde mødt hinanden og hvis
jeg ikke flyttede sammen med ham, så ville han ikke flytte
sammen med mig i flere år, så det var nu eller aldrig.
Jeg hoppede med på ideen og tænkte, hvor galt kan det
være, ellers kan vi bare flytte fra hinanden igen.
Ligeså stille begyndte han at styre hele mit liv. Han
snakkede grimt om de veninder han vidste ikke brød sig om
ham, så for hans skyld, så jeg kun dem som han kunne
lide. Hvis jeg endelig gik i byen, så fandt han på
noget at blive sur over og sov tit på sofaen. Vi var uvenner
i flere dage og jeg troede på at det var min fejl! Han
tjekkede min internethistorik og konfronterede mig med hvis jeg
havde været inde på drengeprofiler på facebook.
Havde en fornemmelse af at han også tjekkede min mobil og
facebook, da han altid vidste ALT om hvor jeg var og hvad jeg
tænkte. Hans venner skrev til ham hvor de havde set mig inde
i byen og hvis jeg havde stået med en fyr. Mine drengevenner
sorterede jeg fra, da han syntes det var mærkeligt at en pige
havde drengevenner. Hvis jeg var fuld blev han sur og sagde at jeg
var klam og lød som en narkoluder. Han skældte mig ud
og vrængede af mig, når vi var ude at handle, foran
andre kunder. Han var altid irriteret over at jeg aldrig kom mere
ud og sagde at jeg holdt ham hjemme, men havde ingen venner tilbage
og endte i en depression.
Når vi skændtes blev det bare værre, hvor han tog
fat i mig og smed mig ned i sengen eller skubbede mig hårdt
op i væggen. Sidste gang skubbede han mig ned i sofaen og
truede mig med sin knyttede næve. Han sagde altid at jeg selv
var ude om det, fordi jeg havde tirret ham. Han sagde jeg gik i for
grimt tøj derhjemme, altid brokkede mig, altid var sur. Han
ville ikke gå ud sammen med mig til sidst, fordi han syntes
jeg var jaloux når han kiggede efter andre piger. En dag vi
var inde og spise brunch, kiggede han ikke på andet end den
kvindelige tjener og kiggede efter andre midt i en samtale med mig.
Men sagde at sådan var mænd og det måtte jeg bare
leve med.
Sex var på hans præmisser. Det var ikke ofte at han
ville når jeg lagde op til det og stille og roligt mistede
jeg lysten til det, så han kom til mig når han havde
lyst og så var det kun for at han kunne komme. Han var
ligeglad med mig. Rørte ikke ved mig, det var bare hvad det
var.
Han fik smidt de fleste af mine møbler ud, da han syntes de
var grimme. Det skulle kun være hans møbler. Jeg havde
ingen indsigt i hans økonomi, det var lidt hemmeligt. Jeg
måtte ikke låne hans tlf, ikke engang til at spille
på eller måtte kende koden dertil. Jeg måtte
aldrig kigge i hans computer. Jeg var ofte alene, sad meget alene
og ordnede vasketøj, madindkøb, oprydning osv. Det
gjorde han aldrig. Betalte hans inkasso regninger, hjalp ham da han
ikke fik løn og jeg er på su! Har mistet min opsparing
nu, fordi jeg stod for det meste økonomiske derhjemme.
Det kom snigende det hele, jeg så det ikke. Fik det bare
værre og værre og mistede helt mig selv, alt var
på hans præmisser. Ville bare gøre ham glad. Har
altid syntes der var noget han skjulte overfor mig.
Kom på antidepressiv og fik taget tilløb til at
forlade ham. Mine venner var der med det samme og støttede
mig og en måned efter jeg forlod ham, er jeg stoppet i
terapi, ingen angst, ingen depression, har fået mit liv
tilbage!!
Har fået nyt nummer, da han blev ved med at skrive og
ringe, søde beskeder, modbydelige beskeder, skræmmende
beskeder. Nu er der kun tilbage at se hvilke ar det har givet mig
ift. at ses med fyre i fremtiden. Indtil videre kan jeg mærke
at intimitet ingen interesse har. Døjer stadig med kvalme og
madlede, men er ved at komme op på min normalvægt igen
(tabte mig 7,5 kg i det forhold).
Håber sån at andre der har det som mig, læser det
her og indser at der er et helt liv der skal leves! Kom væk,
få nyt nummer, hemmelig adresse, udeluk ham fuldstændig
fra dit liv, så han ikke kan kontrollere dine følelser
længere!!
Pige, 26 år