Min historie...

Jeg mødte min ekskæreste på mit arbejde. Jeg var i lære, og han var færdiguddannet. Da jeg mødte ham, var han 25 og jeg var 18, men blev 19 kort efter.

Han var en super charmerende og omsorgsfuld person. Han kom med gode råd, hvis jeg fik kom til skade i forbindelse med arbejdet. Hjalp mig med rigtig mange ting i forbindelse med arbejde, og var overbærende hvis jeg ikke lige forstod det i første omgang. Tog sig tid til at vise mig forskellige ting, og give mig gode fif.
Jeg arbejde sammen med ham og en anden ung fyr, på min egen alder, som næsten var færdig med uddannelsen. Vi havde det super hyggeligt sammen os tre. Grinede af hinanden når vi lavede stunts, pjattede og havde det bare skægt.
Da jeg havde ferie, og var på "arbejdsferie" med min mor, skrev han til mig midt i ugen, om det gik godt. Mit hjerte sprang et slag over, for jeg syntes jo han virkede super sød. Tit kørte vi også sammen på arbejde, for han boede ikke ret langt fra mig. Så det var en fin måde at spare lidt penge på.

Da jeg en dag skal på arbejde, på den bar jeg arbejde på ved siden af min læreplads, spørger jeg lidt for sjov, om ham og den anden jeg arbejder med, ikke kommer ind og kigger. Han skriver tilbage, at den anden ikke kan, men han kigger ind. Fedt nok, tænker jeg.
Der sker ikke meget den aften, og derfor er der god tid til at snakke. Han nusser mig på armen et par gange, og det gibber i mig. Da jeg har fri bliver vi enige om at tage en øl. Vi sidder lidt udenfor, og han hiver mig han på hans skød, nusser mig lidt. Vi går lidt, og pludselig stopper han, vender mig om og kysser mig.
Vi går lidt videre, kysser lidt mere osv., osv... Vi snakker, jeg finder ud af, at han faktisk har en kæreste allerede, men som han længe har ville gå fra. De bor så også sammen.. Jeg har også en kæreste, som jeg ligeledes har tænkt mig at gå fra.. Jeg vil gøre det dagen efter - var min plan allerede inden der skete noget som helst.
Næste dag skriver han "har du gjort det vi snakkede om?" Og ja, det har jeg.

Der næsten en uge, før han får sig taget sammen til at sige noget til hans. Hun skal så have fundet en ny lejlighed, og dette går ikke ret hurtigt. Han fortæller gang på gang, at nu vil hun have ham tilbage, men at han afviser hende gang på gang. Han er enormt sød ved hende, og også for sød ved hende.
Dette varer flere måneder, og resulterer desværre i, at jeg kysser en anden fyr. Her knækker filmen for os. Den ellers så søde fyr, som godt nok havde lidt mistænksomme træk, er ikke længere sød.
Jeg skal fortælle alt hvad jeg laver. En dag jeg er ude ved nogle heste jeg har passet i evigheder, glemmer jeg at fortælle ham, at jeg er taget derud. Han opdager jeg har været der, og fanden er løs. Han slog mig ikke, men kørte psykisk terror på mig. At jeg ikke var til at stole på, at jeg skulle tage ansvar for mig selv.

Mit hjem blev mit fængsel. Der gik ikke længe, før han flyttede ind i min lejlighed. Min mening var, at det skulle være til han havde fundet noget andet. Det var åbenbart ikke hans mening, selvom vi havde snakket om, at det skulle være sådan.

Han snakkede om at købe hus. Dette var noget han længe havde, ville gøre. Han mente derfor, at jeg skulle flytte med ham. Jeg stod som 19 årig, og var slet ikke klar til at binde mig så meget.

Skænderierne tog til i styrke. Han fik mig til at føle mig lille og dum. Som en lille pige på 9 år.. Han blev ved med at køre i, at jeg skulle tage ansvar for mig selv, stå ved de ting jeg gjorde. Hvilket jeg selv mente jeg gjorde. Jeg prøvede alt muligt, for at han kunne mene, at jeg tog ansvar for mig selv. Men intet var godt nok. Han holdt mig mange gange. Aldrig har han slået mig, men han har holdt mig fast utallige gange. Og jeg kunne intet gøre, når han gjorde det. Han var noget større end mig. Jeg råbte og skreg, prøvede at vriste mig løs, bad om at blive sluppet, græd. Og han blev ved med at nedgøre mig. Gøre mig til en umulig teenager, som han skulle opdrage på.
Efter hvert skænderi, hver gang han havde holdt mig, undskyldte han, og sagde han ikke havde lyst til det. Han vidste bare ikke hvad han ellers skulle gøre. Vi snakkede om ham, og jeg så den "søde" side igen. Og han virkede oprigtig ked af det.

Han skulle altid være der, når jeg skulle på arbejde på baren. Nu ved jeg, at det kun var for at holde øje med mig. Han kunne ikke tåle, at jeg snakkede med andre fyre. Han chikanerede mig, mens jeg arbejdede. Skulle snakke om de ting jeg havde gjort galt. Jeg prøvede at forklare ham, at jeg var på job, og det måtte vente. Dette resulterede i, at han blev sur, og mente at jeg rendte fra mit ansvar. Han kunne bare sidde og stirre på mig, prikke mig på skulderen, når jeg vendte ham ryggen, fordi jeg ikke kunne snakke om det nu og her. Komme med diverse kommentarer.

Når jeg foreslog at vi skulle gå hver vores vej, truede han med selvmord. Tog en kniv, lagde den mod hans arm. Og begyndte at græde.. Han vidste hvordan dette påvirkede mig - jeg fik medfølelse, og syntes det var synd for ham. Sagde, at det nok skulle gå, vi skulle nok få det til at fungere. 2 timer senere kunne vi ende i kæmpe skænderi igen..

Han manipulerede. Han vidste hvordan han skulle køre mig om sin lillefinger.

Så en dag, hvor vi havde en rigtig skidt periode, kommer jeg hjem til min lejlighed. Alt hans er væk. Jeg vidste ikke om jeg skulle grine eller græde. Vi snakkede dårligt sammen i en uge - jeg havde ikke lyst. Dagen før nytår, fortæller jeg, at jeg ikke vil mere. Han græder, men siger at det er okay. Bare vi stadig er venner - "bedste venner".
Jeg finder hurtigt ud af, jeg intet vil have med ham at gøre mere. Jeg beder ham reparere min bil, som han er kørt op bagi, efter et skænderi, hvor han endte med at forfølge mig i bil. Jeg er kørt min vej, og han er så fulgt efter i hans..
Dette vil han ikke, som han ellers havde lovet. Fordi jeg har brudt mit løfte om, at vi kan være venner..

Det var en kamp at få de ting, som stod ude ved hans forældre. Jeg har ikke fået det hele, men jeg er ligeglad. Han er ude af mit liv, og det er vigtigst for mig. Materielle ting betyder så meget mindre.

Vi var sammen i bare 5 måneder, men han har ødelagt mig. Sat dybe mén i min sjæl. Jeg glæder mig til at skulle starte til psykolog, for at få det og min barndom med en temperamentsfuld far bearbejdet.

Det er nu 6 måneder siden, og jeg frygter stadig han kommer og banker på mig dør. Jeg skal heldigvis snart flytte, og har fået hemmelig adresse. Det er et helvede at skulle leve med den frygt. Og jeg ønsker det for ingen andre!

Kom væk i tide, og hør på din familie og venner!! Det skulle jeg have gjort.. I stedet tillod jeg ham at komme imellem mig og min søster..
Lad aldrig en fyr komme imellem. Hvis han prøver på at skubbe familien væk, er han ikke dig værdig.

Snak med andre om det, fortæl hvordan du har det. Det er ikke skamfuldt at bede hjælp, eller fortælle om, hvad han gør ved dig. Alle kan begå fejl - specielt hvad forhold angår.. Kærlighed gør blind. Husk det.

Pige, 19 år.