Hej, Jeg hedder Mette. Jeg er 19 år og går på
gymnasiet. Min historie går nogle år tilbage, 3 for at
være mere præcis.
Jeg synes dog stadig den er relevant da det først sent gik
op for mig hvor seriøst dette emne er.
Jeg startede på efterskole i 10. klasse. Inden denne tid
havde jeg haft nogle småkærester som aldrig var blevet
til mere end et par kys og en smule hånd i hånd.
På efterskolen blev jeg forelsket i en fyr. Han var
sød, genert, et legebarn, klog og en rigtig gentlemand. ting
som jeg faldt for lige med det samme og jeg synes det var smadder
romantisk hvis han lige holdt døren eller trak stolen ud.
Den 10 december klokken 21:30 præcis (andagtstid på
skolen) startede vi så et forholkd.
Jeg var overlykkelig, alt virkede bare fantastisk.
Så en dag, det var på vej ned i spisesalen så
vidt jeg husker. jeg havde en af de der halter neck toppe på
og den var skredet ned under bh kanten. Min kæreste lagde en
hånd på min skulder og kiggede mig dybt ind i
øjnene og sagde "behøver du at have den på?"
derefter hviskede han nærmes "man kan se din BH" det var
tydeligt at han var pinligt berørt over det. Jeg fortalte
ham at jeg var ligeglad og at jeg gik i hvad jeg ville. han lod det
ligge midlertidig, men kom konstant med hentydninger om om jeg da
ikke frøs resten af aftenen. Jeg lagde dog ikke rigtig noget
i det.
En anden dag havde vi haft en travl dag og havde ikke set
hinanden hele dagen og vi stødte så ind i hinanden
sent på aftenen. han spurgte mig om vi ikke skulle gå
en tur, jeg sagde jeg var træt og ville i seng og var
egentlig på vej ind på mit værelse da han
pludselig blev højrøstet og kom med en eller anden
forklaring om at vi aldrig så hinanden, han tog hårdt
fat i mig, jeg rev mig dog løs og halvt løb
væk. en anden dag kommer vi op at skændes og før
jeg vidste af det fik jeg en lussing. jeg løb op på
mit værelse, og konfronterede ham først senre hvor han
undskyldte og lovede aldrig at gøre det igen.
BANG så var jeg fanget i hans spind.
Gang på gang blev han voldsom, truede med at slå igen,
beskyldte mig for at jeg var mere sammen med andre drenge venner
end ham, og han ville ikke have at jeg så dem mere. han blev
ved med at sige at han ikke synes vi var nok sammen og jeg
røg længere og længere ind under ham. jeg
kæmpede imod i starten men langsomt så, ja jeg ved ikke
jeg gav vel op.
en dag fortalte jeg en veninde det men hendes eneste kommentar
var " han mente det nok ikke" og jeg bildte mig så ind at hun
måske havde ret.
Jeg vegyndte at hade at værre sammen med ham, hvert
kram,kys,berøring fik mig til at krympe sammen. men
når han ikke var der kunne jeg kun tænke på at
komme hen til ham.
Efterhånden som han fik mig snoet om sin lillefinger blev
han mere og mere krævende når vi var alene. han
begyndte at røre på steder hvor jeg følte det
ubehageligt. også her kæmpede jeg imod i starten. han
blev dog ved og det endte flere gange med at jeg måtte
tilfredstille ham på seksuelle måder som jeg ikke har
lyst og mod på at udtale her. vi havde aldrig sex selvom han
flere gange var tæt på at presse mig til det. Nej jeg
fandt til sidst en hel del teknikker til at undgå muligheden
for sex.
til sidst var jeg en stor forvirret person indvendigt. jeg
løj for mig selv og for mine venner og fortalte dem at alt
gik godt. jeg løj for kæresten og gjorde alt for at
finde på undskydlniger for at vi ikke kunne være
sammen. min bedste undskyldning var "Jeg er træt, kan det
vente" og den undskyldning bruger jeg stadig.
Da jeg kom hjem fra efterskole gik det op for mig hvor dumt det
var at blive hos ham, jeg slog derfor op i en mail med den
begrundelse at jeg ikke følte jeg kunne stole på ham
efter lussingen. jeg fortalte ham aldrig om hvordan jeg havde haft
det med det seksuelle.
I de 3 år der nu er gået har jeg haft 2 kærester,
og har også haft min seksuelle debyt. den første af
disse to behandlede mig dog lige så dårligt som den
første men endnu engang blev jeg bare den samme som på
efterskolen.
en dag brød jeg dog fuldstændig sammen. alt det
forfærdelige jeg havde oplevet var nu et år siden
på dette tidspunkt og jeg kunne bare ikke mere. jeg havde det
så psykisk dårligt med mig selv at jeg ingen udvej
så. Den aften ringede jeg til en af mine venner og fortalte
ham hele historien. han blev min redning og han fik det til at
gå op for mig at det ikke vat min skyld og at jeg havde brug
for hjælp.
Herefter fik jeg endnu en kæreste som fik hele historien
at vide og han har været der for mig altid, været blid
og forsigtig og lyttet hver gang jeg har fortalt historien gennem
tårer.
Uden disser to personer så ved jeg ikke hvor jeg var i
dag.
Jeg kan kun sige hvad jeg har lært af disse to
kærester. Jeg har lært at man ved det mindste tvivl
skal stoppe forholdet, man må aldrig lade sin kæreste
bestemme over en, man må aldrig svigte sine venner på
grund af en kæreste for når det kommer til stykket er
de de eneste der kan hive dig ud af det igen.
Man skal ikke give efter når man skriger indvendigt. og
man skal ture at stole på at ens venner, familie, og
læge er der for en. de har hjulpet mig igennem meget. men
hvad angår kærester og sex så er der lang vej
endnu.
Det var min historie så godt og kort som jeg nu kunne
fortælle den. nogle ting ligger mig stadig for dybt. men det
hjælper altid at fortælle om det. Det skal også
siges at jeg i dag har fået en meget større selvtillid
mest på grund af den ven der reddede mig dengang jeg var
længst ude.
Jeg har oplevet både psykisk og fysisk vold og intet af
det vil jeg håbe andre kommer ud for.
Hilsen mig...
Pige, 19 år