Hej !

Jeg er en ung pige på 20 år, der har været i voldeligt forhold igennem snart 4 år..
min kæreste og jeg fandt hinanden på nettet, og jeg vidste selvfølgelig godt han havde lig i lasten, men tænkte dengang, at jeg kunne redde verden inklusive ham..

realiteterne ramte hurtigt efter et halvt år, hvor hele hans personlighed tog en drastisk ændring, han blev modbydelig i sit sprog, tog fat i mig, kastede med mig og fortalte mig at grundet min alder, så var jeg intet værd..
jeg havde ikke særlig mange muligheder for a kunne skrabe penge sammen, for jeg var 16, og var bosat et sted hvor man skal kende hele landsbyen for at kunne få sig et job..

Jeg har altid været en borgerlig pige, men da det skete, så skulle jeg bevise for ham at jeg ville vores forhold, skulle bryde alle mine egne grænser for at vise ham at jeg virkelig elskede ham.. det blev aldrig værdsat at jeg som 16 årig begyndte at lave ulovlige ting for at få vores hverdag til at hænge sammen, det var bare en selvfølge for ham, men når man aldrig har været inde i det miljø og så bare ligepludselig skal platte folk, så får man dårlig samvittighed.. den har jeg måtte lægge på hylden, for forholdet var ''selvfølgelig'' vigtigere..

vi har haft et misbrug af hash for at kunne komme igennem hverdagen, og det gør den slet ikke bedre, for det stof går ind og påvirker hjernen på offeret så man bare siger ''det sker ikke igen, han elsker mig jo, og det var min egen skyld''..

det er aldrig ens skyld, for ens kæreste burde ikke slå ligemeget hvad... vi har boet på gaden sammen og overlevet af ingenting, for vores forhold var dødsdømt inden det gik igang, for unge piger er naive og tror de kan alt, også mig...
og det kunne jeg også, bare ikke hvor der var et formål med det, kun hvor det kunne ødelægge min fremtid yderligere..

jeg har været igennem for mange ting, ting jeg ikke ønsker andre mennesker nogensinde skal opleve, for i er mere værd, jeg er mere værd...

jeg giver ikke prædikner her på siden, jeg ved hvad i er igennem, men har ikke selv regnet ud hvordan jeg selv kommer ud af det, uden at blive slået ihjel.. det har været for tæt på for mange gange til jeg har lyst til at løbe chancer..
har også lovet min familie at jeg ville holde mig i live,og det er da ikke 3 måneder siden jeg var på skadestuen og få taget over 15 billeder af sår, ar, buler, bukkede ribben ect....

jeg sidder stadig fast i forholdet, for jeg tør ikke gå.. han truer med min familie, specielt mit ømmeste punkt, som er min mor..
han har hendes adresse og jeg ved han ikke tøver med at tage hen til hende.., jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv, for ja, jeg elsker da manden, men synes jeg fortjener bedre, især når jeg er så god af mig altid..

jeg håber der er nogen der har nogle gode forslag til hvad jeg kan gøre, for jeg ved det snart ikke mere, og vil ikke ha min familie skal se mig lide mere..

jeg kan ikke kende mig selv mere, kan ikke finde ud af hvad jeg skal gøre af mig selv, har været vant til at han styrede mig hele vejen igennem, for jeg skulle nødig ha min egen mening om tingene, det er der jo konsekvenser for..

hvis der er nogen derude der har nogle gode bud på hvad jeg kan gøre, uden der går ud over min familie eller mig, så er i meget velkomne til at svare...

1.000 tak på forhånd

>M<

Pige, 20 år

Kommentar fra ditforhold.dk:

Kære >M<
Det er vigtigt, at du gør noget MEGET snart, ellers bliver det kun værre. 
Vi vil opfordre dig til at ringe til Hotlinen tlf. 70 20 30 82. Der er  åben døgnet rundt, og du kan ringe anonymt.  Du kan også skrive til brevkassen og få rådgivning. Tag imod hjælp fra din familie og venner, så du ikke står alene, og søg hjælp, inden det er for sent.