det er nu 1 år siden jeg kom ud af et voldligt forhold der varede i 17 mdr.

i starten troede jeg han var verdens bedste kæreste, men jeg tog hurtigt fejl, han ville bestemme alt, hvilket tøj jeg havde på, hvem jeg snakket med, jeg mistet alle mine venner og veninder, jeg måtte ikke se min familie for ham.

det gik først rigtig galt da jeg flyttede sammen med ham, der begyndte han og blive rigtig voldlig imod mig, jeg fik tæsk hverdag af ham, han misbrugte mig, og tvang mig til af ryge hash, jeg prøvede og flygte fra ham mange gange over flere mdr, men til sidst gav jeg op, jeg kunne ikke komme væk fra ham, han truet mig tit og sagde af hvis jeg forlod ham ville han dræbe mig, jeg var rigtig bange.

en dag da jeg var til lægen fik jeg af vide jeg var gravid med ham, jeg var 8 uger henne, og jeg var ikke klar til af blive mor da jeg kun var 15 år og ville ikke ha et barn med ham, han tvang mig til af beholde det, men min kommune og mor hjalp mig med af få tillades af amtet til af få en sen-abort, da jeg var 17 uger henne fik jeg aborten, og hver dag fik jeg af vide jeg var børnemorder, det var så hårdt..

en dag flyttede vi og jeg blev venner med naboens datter og familie, d. 16.06.2010 gik han amok og smadret mig foran hele nabolaget, flere mennesker forsøgte af få ham væk fra mig, min nabo fik mig væk derfra, og kommunen blev kontaktet de kom 3 dage efter og hentet mig på lolland, hos min nabos ven.

jeg flyttet ind på mit gamle opholdssted, og de fik mig med i en hjælpe gruppe der hedder DAT. det har hjulpet mig meget, jeg får piller mod angst idag, er stadigvæk bange for han en dag skal finde mig igen.. men uden naboens hjælp havde jeg nok stadigvæk været hos ham endnu..

Pige, 17 år