Hey.
Er en fyr på 22, som har gjort det mest forfærlige
noget menneske kan byde en anden.
Jeg mødte min kæreste (Nu eks.) Da jeg var 19 år
gammel. Jeg faldt for hende på trods af at hun kun var 14
på daværende tidspunkt. Men vi var enige om alting, og
alt fungerede godt. Vi har altid kunne snakke sammen, og har aldrig
råbt af hinanden. Selvf. har vi haft vores små
intriger, som alle forhold har, men i vores, var de virkelig
små. Når jeg er sammen med hende, slår mit hjerte
så hurtigt og tungt. Som om jeg kan mærke hendes
kærlighed og sjæl, flyde igennem mig. Er stadig
så forelsket i hende.
Men efter 2 år, begyndte jeg at leve meget inde i mit hoved.
Fantaserede når jeg så seksuelle hjemmesider, f.eks. Og
det udviklede sig til at jeg oprettede profiler på
datingsites. Uden formål, men bare som foder til fantasien
"Hvis nu". Jeg blev lidt afskåret fra virkeligheden, hvilket
selvf. påvirkede min Engel af en kæreste, men jeg
ignorede det totalt i blindhed!
Pludselig en dag efter 2,5 år skriver en pige at hun vil
mødes i byen, på trods af at jeg søgte
venskab... Og blev så fanget i den psykiske fælde. Ved
ikke hvad jeg har haft tænkt, men accepterede selvf. bare
mødet. Fortæller sågar min kæreste hvilken
bare jeg skal ned på og mødes med "Venner".
Jeg drikker mig mega fuld med nogle kammerater på tom mave,
og lever mig totalt ind i en anden verden, og da jeg møder
hende pigen på baren, så sker der det værste der
kunne ske :-( Min kæreste vil selvf. også i byen med
sin søster, og ville så positivt overraske mig inde
på den bare jeg havde sagt, jeg var på. Men da hun
kommer ind, kysser jeg selvf. hende pigen jeg havde mødt.
Selvom hun var virkelig frastødende og ulækker,
så kyssede jeg hende. :-( Min kæreste kommer selvf. hen
og prikker mig på armen. kigger på mig, og går
sin vej!! Jeg reagerer fuldstændig som i et skuespil, og
gør intet. Pludselig kommer hun tilbage og skriger mig ind i
hovedet det hun selvf. har ret i.
Hendes mor kommer igen 5 min. efter, og virkelig tager ved mig, og
det er først der det virkelig går op for mig hvad det
er jeg laver!
Jeg bliver totalt konfus, og aner ikke hoved og hale. Sidder 10
min. og stirrer ud i luften og halter så hjem.
Pludselig kan jeg se alt det, jeg har taget for givet! Alt det jeg
havde, men ikke værdsat!
Jeg valgte min kæreste for de år siden, fordi hun var
den helt rigtige til mig. Den helt rigtige for mig, som kunne
sætte mig på plads, og gøre mig glad. Men takken
fra mig var utroskabens kys!
Jeg blev selvf. smidt ud, dagen efter, og har sovet ved min mor
siden. Men jeg kan mærke kærligheden til min
kæreste stadig. Er stadig kærester med hende, inden i.
På trods af at hun udgir der ingen chancer er for os igen,
kan jeg ikke tro det! Vi var så perfekte et match på
alle punkter, og dette var det der skulle til for at indse det.
så det eneste jeg ber til hver dag er en chance til. Men ved
aldrig om den kommer :-( Jeg er sikker på mit liv bliver
alene resten af mine dage, hvis ikke jeg har min kæreste. For
hun er det eneste lyspunkt i min hukommelse, når jeg
tænker tilbage. Hun er den eneste jeg vil have børn
med og røre ved. Det jeg gjorde var utilgiveligt. Men
håber stadig på at hun med tiden forstår at det
var hvad der skulle ske, for at alt kunne blive bedre!
Jeg har slettet mine profiler online, og fortæller istedet
denne histore for verden at se.
Jeg vil altid elske dig Juana, og det vil intet menneske eller
energi kunne ændre! Intet!
Mvh.
Theis, en meget ulykkelig fyr på 22...