I oktober 2007 troede jeg at jeg havde fundet mit livs
kærlighed, min eneste ene.. men det viste sig at være
en begyndelse på et liv i helvede!
Jeg havde kendt ham i 9 år før vi fandt sammen.. han
var min gamle bedstevenindes storebror, og havde været
forelsket i ham før.. Desværre mistede vi dengang
kontakten men genvandt den så igen i 2007...
hvilket jeg senere hen kom til at finde ud af, var et af mit livs
største fejl..-
Han var ALT hva jeg havde gået og ledt efter.. sød,
dejlig, charmerende, romantisk, lyttende, forstående, var der
altid når jeg havde brug for ham, lækker, fræk,
frisk osv.. han var en af de bedste kærester jeg nogle sinde
havde haft.. og ønskede ik at være sammen med nogle
som helst anden end ham...
vi boede hos mine forældre, fordi vi gik og ventede
på at vi kunne flytte sammen ind i min ungdomsbolig som jeg
gik og gjorde i stand.. Men så en dag, viste han sit sande
jeg sig frem. Han var kontrollerende, styrende, meget jaloux, stor
løgner og sidst men ik mindst desværre meget voldlig.
Men jeg havde ik styrke nok til at gå fra ham da jeg elskede
ham så inderligt højt.. og jeg overbeviste mig selvom
at det nok skulle blive bedre.. Men det blev det desværre
bare ik..-
Jeg måtte ik gå i byen for ham, måtte ik se mine
drengevenner osv..
Jeg levede under hans magt, jeg var bange for at gøre ham
vred fordi jeg var bange for at han så ville slå mig
igen hvis jeg gik imod hans vilje.. Men så en fredag aften,
gik det helt galt da jeg satte mig imod hans vilje og valgte og
tage i byen selvom han sagde jeg skulle ta hjem! Jeg var iskold..
han sku ik bestemme over mig mere, slet ik efter jeg havde fundet
ud af at han havde en anden pige..- Han sagde til mig at han havde
en anden.. fortalte ham at det havde jeg vidst længe og at
han skulle komme og hente sine ting næste dag fordi det var
slut ! Han prøvede og skyde skylden over på mig og
sagde at jeg selv havde lavet rav i den.. men nej ! det var helt og
holdent ham selv.
Han blev meget vred.. han skrev at han hadet mig, at jeg var en
luder osv.. svarede ham ik på det, og valgte og lade ham
være i fred. Senere på natten imens jeg var i byen,
havde han skrevet en besked hvor han spurgte om jeg var sur
på ham..- nåede ik at svare på den før
smserne tikkede ind.. trusler fra ham.. han var jo tydeligvis
blevet vred, over hvad anede jeg ik, men truslerne tikkede ind
på min mobil hele den nat. hvilket de gjorde flere dage efter
oz..- skiftede nummer, også fortsatte han bare på
dkbn..-
Jeg valgte og anmelde ham for at få fred for ham og fordi
jeg var meget bange for ham.. vidste at han kunne finde på at
gøre alvor af sine trusler.. Jeg måtte flytte fra mine
forældre, kunne ik flytte ind i ungdomsboligen da jeg fik
besked af politiet om at jeg ik måtte af fare for mit eget
liv! Jeg levede i frygt, fortvivelse og forvirring.. havde mareridt
hver nat om hva han kunne finde på at gøre imod
mig!
En lørdag kom han ind på mit arbejde for at få
fat i mig..- Desværre for ham, fik politiet fat i ham
før han fik fat i mig.. hvilket var meget heldigt for mig..-
Han røg ind og sidde i lidt over 1 år.
Uden støtte fra min familie og mine venner/veninder havde
jeg aldrig klaret den. ! Det er takket været dem, og min
viljestyrke at jeg den dag idag ikke længere er bange for
ham, og at jeg kan stå overfor ham, og grine ham oppe i
hovedet og sige til ham at jeg ikke længere er bange for ham,
og at han er intet værd for mig!
Pige, 20 år