JEG KOM UD AF ET VOLDELIGT FORHOLD

|
|
Kvinde, 28 år
Jeg har været i et voldeligt forhold for nogle år
siden.
Jeg vidste til sidst ikke hvad jeg skulle gøre, fordi det
var blevet så slemt. Jeg tænkte på selvmord, men
jeg kunne ikke selv sætte ord på, hvad der var galt.
Selvom det var sindssygt svært, så opsøgte jeg
til sidst en psykolog. Han fik mig til at forstå, at jeg var
nødt til at gøre noget, inden det gik helt
galt.
På et tidspunkt blev min kæreste
varetægtsfængslet, og jeg besluttede mig endelig for at
flytte hjem til min mor. Jeg havde før prøvet at
gå, men min kæreste ville ikke lade mig gå, og
jeg skulle hele tiden forklare hvorfor. Det lykkedes kun at komme
væk, fordi han ikke var der til at overtale mig til at blive,
samtidig med, at han fortalte mig, jeg aldrig ville finde en anden
kæreste.
Det, som betød noget for mig var, at psykologen satte
tingene på spidsen, og at jeg havde min familie og nogle
få gode venner tilbage, som støttede mig. Men der er
ingen andre, der kan gøre det for dig, altså tage det
første skridt væk. Man er selv nødt til at
handle - men vennerne og familien skal være klar til at tage
imod.
Beginja
|