- Jeg har været sammen med min kæreste i snart 7 måneder og jeg vil ikke sige, at det er et særlig godt forhold. Når min kæreste bliver sur bliver han samtidig meget aggressiv og kan finde på, at slå og true mig, samtidig med, at han taler mig grimt og taler ned til mig. Hverken min familie eller veninder ved det.

Da vi begyndte, at komme sammen var han bare den dejligste og siden det er min første rigtige kæreste var jeg jo helt oppe og svæve. Men det viste sig hurtigt, at han var alt andet end hvad jeg havde forventet. Der gik ikke mange måneder før vi begyndte, at skændes og snart blev volden en del af det. Vi boede begge hjemme på det tidspunkt så vi skiftedes til, at være hos hinanden.

Min kæreste begyndte, at blive meget kontrollerende og ville hele tiden vide hvad jeg lavede når vi ikke var sammen, og hvis jeg ikke svarede inden for fem minutter blev han meget vred og begyndte, at kalde mig alle mulige modbydelige ting. Jeg var virkelig bange for ham og er det stadig.

Mine forældre kunne ikke forstå hvorfor vi skrev så meget sammen hele tiden når vi ikke var sammen. Jeg kunne mærke, at de fandt det irriterende, at jeg ikke var psykisk til stede derhjemme fordi jeg altid var fordybet i mobilen. Engang jeg var ude med min søster blev hun så skuffet over, at jeg ikke var til stedet pga. mobilen. Hun fortalte det videre til min mor, som gav mig en skideballe over det. Jeg blev virkelig ked af det fordi jeg jo ikke turde andet end, at svare. Da jeg fortalte min kæreste, at min mor var blevet sur og min søster skuffet, antydede han, at det var dem der var noget i vejen med og, at jeg da til hver en tid kunne skrive med ham.

Nu bor vi så sammen i min lejlighed og det har bestemt ikke gjort tingene bedre. Volden er blevet værre fordi der ikke længere er forældre på den anden side af væggen. Jeg render tit rundt med blå mærker og buler og han kaster alt lige fra puder til bordskånere efter mig når han virkelig bliver gal. Han siger, at det er min egen skyld. Det er altid mig der starter skænderierne i følge ham og det er altid mig der ikke forstår noget. Det værste er næsten, at han bliver fysisk overfor de ting jeg har i min lejlighed og begynder, at ødelægge dem.

Jeg er virkelig bange for ham og når han begynder, at råbe ved jeg som regel hvad der skal ske. Nogle gange slår jeg igen, men det bliver det kun værre af fordi så fortsætter han og slå endnu hårdere. Andre gange ignorere jeg ham fordi jeg simpelthen bare ikke gider skændes og imens det sker, plejer han, at sige, at jeg nærmest tigger om, at han skal slå mig fordi jeg ved, at det provokerer ham, at jeg ikke svarer.

Mit hjerte hamrer på fuldt hus når vi er uvenner og når han bliver sur. Nogle gange går jeg en tur også selvom det er mørkt og sent og han kan finde på, at sige, at han håber jeg bliver voldtaget, eller skyd dig selv og sådan nogle ting. Det er skide ubehageligt, fordi andre gange er han bare SÅ sød og kærlig. Det er forvirrende. :(

Jeg er slet ikke mig selv mere. Jeg bliver meget hurtigt sur og sådan var jeg bare slet ikke før alt det her begyndte, men jeg tør ikke slå op. Jeg er bange for hvad han kan finde på. Jeg hopper og springer for ham, vasker hans tøj og laver hans mad og jeg føler bare, at han skider på mig. Nogle gange virker det, som om, at han nyder, at gøre mig fortræd.

Jeg har ar og blå mærker fra de ting han har gjort ved mig og jeg træt af, at jeg ikke engang kan sæbe mig ind, eller komme pudder på uden, at der enten er en bule eller et blåt mærke :(

Jeg har i forvejen haft en barndom med mobning og øgenavne og det ved han godt, og netop det bruger han imod mig når han bliver ondskabsfuld.

- Hva fanden skal jeg gøre. Kan snart ikke mere :/

 Pige, 20 år

Kommentar fra ditforhold.dk:

Kære  20 årige
Du skal gøre noget MEGET snart, ellers bliver det kun værre. 
Vi vil opfordre dig til at ringe til Hotlinen tlf. 70 20 30 82. Der er  åben døgnet rundt, og du kan ringe anonymt.  Du kan også skrive til brevkassen og få rådgivning. Søg hjælp, inden det er for sent. Den måde han  behandler dig på er ikke i orden!