Vi havde været sammen i ca. 1 år, så havde vi drukket, og han kan blive meget agressiv, når han drikker. Vi kom op at skændes, rimelig slemt, og så gav han mig en lussing, så jeg fløj ned i jorden. Jeg slog op med ham med det samme. Så undskyldte han en del over sms'er. Og så mødtes vi et stykke tid efter, for at snakke.

Og jeg havde jo savnet ham utrolig meget, og jeg valgte så at tilgive ham, og han startede til proffessionel hjælp og han holdt en pause med at drikke. Men så efter ca. 3 måneder, begyndte vi lidt efter lidt at drikke sammen igen, og så kom vi op at skændes en aften, på vej hjem i byen, og så sparkede han mig.

Og der vidste jeg at han aldrig ville forandre sig, så jeg slog op med ham. Og han skrev til mig konstant efter et par dage. Om at det var min skyld at han gjorde det, men så nogengange, skrev han at det var ham der var problemet, og han ville aldrig drikke mere og tage den professionlle hjælp seriøs.

Og så gik det op for ham at jeg mente det den her gang, at det var slut! Og så begyndte han at svine mig til over beskeder, og kalde mig alt muligt og true med at lægge billeder ud på nettet, hvor jeg er letpåklædt og han ville smadre min ven, næste gang han så ham pga mig. Og alt muligt, og så begyndte han at spørge om vi ikke skulle være bollevenner. Men jeg svarede meget sjældent på de beskeder han skrev. Men jeg savner alle de gode tider!
Og hvis ikke jeg havde mine venner og familie til at snakke mig til fornuft, kunne jeg nok et eller andet sted se mig og ham sammen igen.

Forstår det bare ikke, kan slet ikke kende mig selv, at jeg kan være så dum. Jeg burde hade ham for alt det han har gjort. Men jeg ved at jeg vil få det godt i fremtiden, og få mere glæde af en anden, end ham.

Pige, 16 år