Min historie

I december sidste år mødte jeg en fyr som jeg fandt meget tiltrækkende. Han var meget charmerende og han virkede meget interesseret i mig. I starten var han meget opmærksom på mig og gav mig mange komplimenter. Jeg faldt for ham og ville gerne have et seriøst forhold med ham. Jeg var nok lidt forblændet af ham -i hvert fald forelsket.

Dog begynder jeg efter et stykke tid at ligge mærke til, at der er nogle ting, som ikke er helt som de skal være. Fx fortæller han mig at han har været involveret i et slagsmål på weekendens bytur. Han beder mig om at sige, at han var hos mig på det tidspunkt hvor slagsmålet fandt sted.
Jeg ligger mærke til at han nogle gange tager i byen på hverdage og ikke kommer afsted på arbejde næste dag. Jeg finder også ud af, at han ofte kører spirituskørsel. Han kørte altid ned til byen i sin bil og hjem igen fra byturen -i påvirket tilstand. Jeg påpeger det overfor ham, og siger at jeg er bekymret over det, da det jo er til fare for både ham selv og ikke mindst andre. Han lover at han vil holde op med det, men han fortsatte i samme stil. I det hele taget er der mange tegn, jeg bliver bekymret over, og jeg overvejer at droppe kontakten til ham. Men jeg var glad for ham og ignorerede derfor tegnene, selvom jeg inderst inde godt vidste at den var gal.

Som tiden går begynder han at ændre adfrærd overfor mig. Han vil bestemme meget. Fx blev han sur, hvis jeg skulle i byen. Hvis jeg så havde været i byen, ville han næste dag vide hvornår jeg kom hjem, hvordan jeg kom hjem og hvad for noget tøj jeg havde haft på. En dag skulle han køre mig hjem til en veninde -min veninde og jeg skulle en tur i byen, og derfor havde jeg taget festligt tøj på. Da han kom og hentede mig bad han mig om at tage en anden top på, fordi jeg ikke skulle tage i byen og "spille lækker" som han sagde. Jeg blev helt paff, og troede først at det var for sjov. Jeg kunne ikke tage det seriøst. Lige indtil han begyndte at råbe af mig at jeg bare skulle tage en anden top på NU.
Der kom flere og flere episoder hvor han talte grimt til mig og tog mig for givet. Det skete tit, at han kom for sent til vores aftaler, så jeg flere gange har måtte sidde og vente på ham. Det var som om, at han bare ville have at jeg skulle sidde derhjemme og kukkelure. Det hele skulle gå efter hans hovede.
Hans opførsel og måde at behandle mig på, gjorde at jeg tit var i trist og dårligt humør. Min telefon blev også tjekket igennem for sms beskeder, opkald og hvem jeg havde stående i min telefonbog. Det blev bare dårligere og dårligere det hele. Når vi var alene sammen omtalte han mig som hans "ko". Jeg sagde at jeg ikke brød mig om at han tiltalte mig på den måde. Men han sagde, at det jo bare var for sjov, og at han jo ikke gjorde det i andres påhør. Men det var bare den spydige tone han altid sagde det i. Det gjorde mig ked af det.

Den aften/nat hvor det gik helt galt, var det tidspunkt hvor jeg indså at det hele var for langt ude og at det måtte stoppe. Vi havde en aftale, og jeg havde som sædvanligt siddet og ventet på ham (han var på værtshus sammen med nogle venner nede i byen). Til sidst var klokken blevet så mange at jeg gik i seng. Jeg blev vækket ved at han bankede på døren. Jeg gik ud og åbnede op, og med det samme han kom ind, begyndte han at kysse mig, og ville gerne have sex. Han var meget voldsom/agressiv, og jeg spurgte om han ikke kunne tage det lidt roligere. Jeg havde aldrig oplevet ham på den måde før. Lige pludselig begynder han at slå mig på siden af hovedet. Jeg bliver forskrækket og siger, at han skal stoppe. Jeg er helt chokeret og forstår slet ikke, hvad det er der foregår. Det er som om, han er en helt anden person. Da jeg beder ham om at stoppe, siger han bare: "Hvis jeg har lyst til at give dig en flad, så giver jeg dig en flad!" og "Du skal bare gøre, som jeg siger til dig, din fucking so!" Jeg prøver at komme væk fra ham, men han holder mig fast. Han river mit undertøj i stykker. Trusserne bliver flået op i hver side og bh'en bliver revet over imellem skålene. Ind imellem lykkes det mig at rive mig fri, men han jagter mig rundt i lejligheden og trækker mig tilbage til sengen i mit hår og river voldsomt i det. Han tvinger mig til at have sex, selvom jeg græder og virkelig er bange. Undervejs tager han også kvælertag på mig. Jeg har aldrig i mit liv været så bange som den nat.

Jeg er ude af forholdet nu. Jeg er meget gladere end jeg har været i lang tid. Det kan andre også mærke.

Pige, 22 år.

PODCAST 3:
FØLGEVIRKNINGER


podcast

Hent podcast
Hør podcast

Se alle podcasts.


Hvem udsættes for kærestevold?


Volden kan ske for alle uanset alder, religion, uddannelse eller økonomisk baggrund. Kærestevold sker både i heteroseksuelle og homoseksuelle forhold.

Både unge kvinder og unge mænd er udsat for kærestevold. Mere end dobbelt så mange kvinder end mænd bliver udsat, og mange opfatter det da også som et kvindeproblem. For de fleste gælder det, at kærestevold er svært at snakke om. Også mænd som rammes, har svært ved at fortælle om det.

Ved at turde snakke om det kan vi være med til at skabe et samfund, der ikke tolererer eller accepterer kærestevold i nogle af dens former.


Brevkassen

Slår din kæreste dig? Hvis du har brug for rådgivning om, hvad du kan gøre, så skriv til brevkassen og få svar inden for 24 timer. Foreningen for Børn og Unge i Voldsramte familier tager mod din henvendelse, og du kan være helt anonym.