Ja der er så andre måder end vold man kan bruge for
at holde folk nede. For lidt over 2 år siden mødte jeg
en fyr som var fantastisk, eller det troede jeg. Efter vi havde
været sammen noget tid, begyndte han og gøre hvad han
kunne for at fortælle mig at ingenting jeg gjorde var godt
nok. Der var altid noget i vejen, og hver gang vi skændtes,
endte han med at gå langt langt over stregen. Skældsord
her og der, og jeg skulle da bestemt vide at jeg nok var et
dummeste individ der kunne gå og stå. En enkelt gang
måtte hende jeg boede med ringe til politiet, fordi hun
frygtede det værste. Han slog mig dog aldrig, men mine ting
smadrede han hver gang. Han slog hul i væggen lige over mit
hoved og kastede med ting og sager og sparkede til stole. Han var
generelt bare meget truende, og det blev bare værre og
værre. Hvor det startede med at være en gang
imellem, flød det over til at det var hele tiden. Jeg var
bange for at sige noget forkert for så ville han bare flyve
afsted og gå amok. Han var ekstremt god til ord, og han sagde
endda selv, at ingen kvinde kan gøre noget mod ord. Det var
ifølge ham den bedste måde og kontrollere mig
på, da jeg jo ikke ligefrem kunne rende til politiet og sige
han fik mig til at græde igen.
Jeg var så så heldig at jeg blev færdig med
universitet og blev nødt til at flytte hjem til mine
forældre på grund af pengemangel, det var så
også rigtig langt væk. Vi fortsatte vores forhold, jeg
var simpelthen så opslugt i det. Jeg kan slet ikke sige
hvorfor, men det var jeg. Det skete så at distancen imellem
os hjalp mig. Jeg kunne pludselig sige fra og ikke være bange
for at denne gang ville knytnæven i væggen ramme mig
istedet, og hans truende adfærd virkede pludselig bare
ynkelig over webcam. Vi prøvede og få det til at
fungere i 6 måneder, men til sidst indså jeg at det
aldrig nogensinde ville blive bedre og han ville altid gå alt
for langt i vores skænderier. Så jeg tog chancen og
slog op.
Det er nu 2 måneder siden, og jeg får stadig trusler
fra ham, så sent som for en time siden fik jeg af vide, det
var godt jeg boede så langt væk som jeg gjorde ellers
var der sket mig noget meget slemt. Jeg tvivler ikke min beslutning
et eneste sekund, og jeg er glad for jeg blev nødt til at
flytte ellers er jeg bange for jeg stadig ville ligge på
gulvet og græde mens han stod over mig og kaldte mig dum og
grim etc ... Det værste var næsten at hans
ekskæreste havde advaret mig og fortalt mig hvordan han var
men jeg lyttede ikke, jeg troede vi ville være anderledes men
nej.... jeg skulle nok have lyttet......
Så til jer alle, tro ikke at vold kun er fysisk, der er
også noget der hedder psykisk vold og det er rigtig slemt,
der er ikke noget man kan gøre mod det, men jeg opfordrer
jer alle til at komme væk mens I kan.
Jeg har aldrig nogensinde følt mig mere fri end efter jeg
slog op. selvom truslerne stadig kommer, har han ikke mere magt
over mig
Pige, 24 år