Nu føler jeg, det er ved at være på tide, at jeg fortæller min historie ..
Dels fordi I alle her kan gøre brug af gode råd og lignende, dels fordi jeg endnu ikke helt er kommet mig over forholdet ..
Det er nu over et halvt år siden, at jeg gjorde det endeligt forbi med min ex efter adskillige diskussioner og skænderier og provokation.
Det skete ligesom gradvist, at min tidligere kæreste begyndte at udvise stor jalousi. Han skulle konstant kontrollere, hvem jeg skrev og var sammen med. Pludselig gik det så vidt, at han forbød mig at gå i byen, hvilket er en ting, jeg holder meget af, fordi jeg her er omgivet af alle mine dejlige, festglade venner. Jeg er normalt ikke typen, der lader mig styre af andre, men det gik langsomt op for mig, hvordan jeg lod mig påvirke af hans kontrolleren, og jeg følte nærmest pludseligt et behov for at skjule ting for ham, ting som bestemt ikke burde skjules. Han begyndte også pludselig at nedgøre mine veninder og min tøjstil, hvilket generede mig meget, eftersom det ikke rigtigt havde været noget problem tidligere.

Seksuelt forlangte han også meget af mig. Jeg var allerede fra en start godt klar over, at han var meget ivrig for at gå i seng med mig, men pludselig udviklede det sig til noget meget fastlagt, idet han mente, at vi bestemt skulle have sex hver gang, vi var sammen. Og gerne flere gange. Da jeg er af den mening, at et forhold bestemt består af andet end sex, mente jeg ikke, det var et krav, at sex skulle foregå hver gang, så min lyst til dét faldt også voldsomt, hvilket selvfølgelig irriterede ham yderligere. Hvis jeg afviste ham, nægtede han at snakke med mig, indtil jeg gav efter. Og selv når jeg nægtede ham at begynde at røre ved mig, gjorde han det alligevel.
Den dag i dag har jeg det virkelig dårligt, når jeg tænker over det, for alt dette er jo ikke normalt? Jeg stiller ofte spørgsmålstegn ved det, men ved jo inderst inde godt, at alarmklokkerne burde have ringet noget før.

Det lykkedes mig dog til sidst at gøre det forbi mellem os, men dette skulle så vise sig at skabe endnu større problemer i mit liv, end da jeg var i et forhold med ham.
Han brød fuldstændig sammen og nægtede mig at gå ud af døren (det var hjemme ved ham), hvorefter han ringede og skrev uafbrudt og forfulgte mig de næste par måneder - bl.a. i byen.
Det lykkedes mig ca. halvanden måned senere at finde mig jordens absolut sødeste dreng, som jeg ganske uforberedt indledte et forhold med. Ex'en truede selvfølgelig med at slå ham ihjel, hvilket han udbrød for åben gade, og jeg blev igen bombet med sms'er og opkald.
Først da min moder brød ind og skrev til ham, begyndte vanviddet så småt at optage. Jeg brød AL kontakt med ham og undgik byen et stykke tid, hvor mine veninder dog var ufatteligt søde og holdt ham tilbage, når han forsøgte at overfalde andre drenge, der var tæt på mig.

Jeg vil altid være mærket indeni - det er jeg næsten sikker på. Især fordi han var min aller første, både seksuelt og plus mit første langtidsforhold. Men jeg er trods alt taknemmelig for, at det til sidst lykkedes mig at sige fra, trods stort besvær. Jeg håber aldrig, jeg får mig en lignende oplevelse - og jeg håber bestemt heller ikke, andre nogensinde kommer ud for lignende.

SIG FRA, det er aldrig for sent ......

Hilsen pigen, der har fået livsglæden tilbage
Pige, 17 år.