Jeg mødte i marts 06 en sød fyr gennem en veninde. Han spurgte min veninde om mit nummer og var faktisk utroligt genert -hvilket jeg synes var ret sødt....

Vi skrev gennem lang tid og jeg bemærkede til dels godt tegnene.. Han krævede fx at få af vide, hvad jeg lavede og med hvem.. Min veninde og jeg var fx til en koncert, hvor han blev meget skuffet (hans udtryk) for at vi snakkede med et par gutter.
Den efterfølgende påske skulle jeg være alene hjemme, og han inviterede sig selv ud til mig, hvilket var okay med mig. Efter vi havde siddet og snakket noget tid kom kommentaren: "altså, hvis ikke du vil noget, kan jeg lige så godt køre hjem igen!Gider ikke spilde min tid herude! ", så jeg måtte jo pænt sige jo, ville nok gerne osv... Så vi kyssede, og så stoppede samtalen ligesom og vi begyndte at komme sammen...

Jeg havde fra starten sagt, at jeg var jomfru og jeg ville absolut ikke presses! Men det blev jeg selvfølgelig... Allerede en uge efter mente han, han elskede mig og han kunne overhovedet ikke forstå at jeg ikke sagde det samme til ham! Samtidig forsøgte han at presse mig til sex, fordi det da måtte være pinligt at være jomfru. Jeg har dog aldrig set det som værende pinligt! Gennem længere tid presser han mig og til sidst AFTALER vi, hvornår det skal være... Det blev overstået, men der var ingen medfølelse fra ham over mit pyller bagefter, og han kører næsten med det samme.

Jeg tog så på sommerferie i 14 dage med et par veninder og der ændrede han sig gevaldigt! Han blev rasende, hvis ikke jeg skrev højst en time efter han havde skrevet. Så jeg fik en voldsom dyr telefonregning efter 14 dage i Tyrkiet!
Derefter flyttede jeg hjemmefra og havde ikke længere mine forældre i nærheden under hans besøg. Hvilket også tydeligt viste sig!
Han mødte op efter han havde spist aftensmad og så skulle vi have sex og fik han ikke det tvang han mig... Jeg har adskillige gange slået op mens han var der, men han holdte mig bare og kyssede mig - og jeg er altså for svag til at give modstand der! Til sidst endte han med at nive og slå mig på armene så jeg var gul, blå og lillla... Min veninde så det og flippede fuldstændigt ud på ham!

Heldigvis for mig blev han syg og skull på sygehuset.... Der valgte jeg at slå op over sms, turde simpelthen ikke når han var til stede! Han blev rasende og gennem længere tid truede han med at måde op ude foran min lejlighed og tvinge mig til at være sammen med ham igen! Jeg har ofte siddet inde i min gang, med lukkede døre og slukket lys, da det var det eneste rum, hvor der ikke var vinduer ud til... Han skrev og ringede derefter konstant og jeg valgte tit at andre overtog min telefon, når vi var nogle steder... Til sidst blev det for meget, og jeg fik mine forældre til at kontakte ham. På det tidspunnkt fik jeg minimum 22 smser og 17 opkald om dagen.. Det var sgu et helvede! På et tidspunkt kom han dog endelig til fornuft, og jeg fik fred...

I dag skriver han af og til, mest for at fortælle at han stadig vil give det en chance, og det på trods af han har en kæreste... Svaret er dog altid nej fra min side, og det bliver det ved med at være!
For 1,5 år siden mødte jeg så min kæreste og jeg fortalte ham historien... Han har derfor taget alting med utrolig meget ro, og vi har det stadig super godt sammen! Jeg har stadig mine venner tilbage, selv om jeg ikke så dem genenm den tid jeg kom sammen med min eks.. Og jeg ved en ting om ham, der gør at han aldrig mere rør mig! Så jeg kan kun glæde mig til fremtiden! :)

Pige, 20 år.