Hej.
Det er egentlig underligt at skrive det her, for det har jeg aldrig gjort før.

For et par måneder siden, slog min kæreste mig. Han er et år ældre end mig, og har en tendens til at være ret jaloux.
Han har haft sex med flere før mig, mens jeg er jomfru, og ikke føler mig klar til at ha' sex endnu. Han havde det sidste lange stykke tid prøvet at presse mig, ved at sige jeg var kedelig, og at jeg ikke elskede ham. Så en dag gik det helt galt. Vi lå hjemme ved mig, i sengen og kyssede. Jeg gik så ud, for at hente noget mad til os, men da jeg kom tilbage, var han rasende. Da jeg gik, havde jeg ladet min telefon ligge derinde, uden at tænke over det.

Han havde så kigget i den, og havde set nogle beskeder fra 2 af mine venner. Vi er meget tætte, og skriver både 'skat', 'min', 'minskat' og sådan noget. Det flippede han så fuldstændig ud over, og råbte at jeg var ham utro, og at det var grunden til at jeg ikke ville i seng med ham - fordi jeg havde et forhold til mine venner. Jeg prøvede at forklare at det var løgn, og at vi bare var rigtig gode venner, og at jeg elsker dem ufatteligt højt. Pludselig begyndte han at spørge om, hvem jeg bedst kunne lide. Og hvem jeg ville vælge hvis jeg skulle vælge mellem mine venner, og ham. Jeg vidste med det samme at det var vennerne, men turde ikke rigtig sige dét.

Men da han blev ved med at presse på, endte jeg med at sige at jeg ville vælge vennerne. Der slog det fuldstændigt klik for mig. Han slog mig - 2 gange. Han slog mig først ved min mund, og lige bagefter ved næsen og øjet. Det sidste slag var så kraftigt, at jeg faldt bagover, og slog hovedet ned i mit fjersyn. Alt dette har betydet, at jeg er endt med en flækket læbe, blåt øje og brækket næse. Da jeg faldt ned i fjernsynet, fik jeg en lang flænge i baghovedet, hvor jeg blev syet 7 sting.

Efter han havde slået, begyndte jeg at skrige. Jeg skreg "Hvad fanden har du gang i?! Hvad fanden er det du laver?!" Jeg råbte og skreg, og skreg at han skulle forsvinde. Han prøvede at undskylde, men jeg jagtede ham ud af mit værelse, og ud i køkkenet, mine forældre kom farende, fordi de havde hørt al tumulten. Jeg jog ham ud, hvorefter han hurtigt forlod huset på scooter. Mine forældre flippede ud, og havde virkelig lyst til at slå ham ihjel - men det var værre med min storebror. Hvis jeg ikke havde tigget ham om at lade være, tror jeg virkelig han havde opsøgt ham, for at fortælle ham en ting eller to.

Et par dage efter - hvor jeg stadig så forfærdelig ud - besluttede jeg, at jeg ville i skole igen. De tætte venner og en veninde vidste godt hvad der var sket, og havde været hjemme ved mig lige siden det var sket. Lærerne på skolen var også blevet kontaktet, så de kunne hjælpe mig. Hele årgangen blev overraskede over hvordan jeg så ud, og blev ufatteligt forfærdede over hvad der var sket. De var faktisk meget mere forstående overfor mig, end jeg havde regnet med.

Jeg har ikke tilgivet min kæreste - nu ekskæreste -, og jeg ved ikke om jeg nogensinde kan. Han har gjort at jeg har været rigtig bange. Jeg var rædselslagen over at være alene, så jeg flyttede hjem til min tætte veninde, for mine forældre er meget væk. Jeg har tidligere været meget sammen med hendes familie, så det var ret naturligt. Jeg begyndte at være søvnløs, og hvis jeg endelig sov, havde jeg mareridt. Jeg har været bange for alle, lige bortset fra de tætte venner. Der gik et godt stykke tid, før jeg kunne fortælle grunden til han slog. De blev rigtig kede af det, og følte det var deres skyld.. Men det var det jo ikke! Det var hans, udelukkende hans!

-Det bliver jeg i hvert fald ved med at sige til mig selv. Men, tankerne om hvad jeg kunne ha' gjort anderledes, trænger sig virkelig på...

Pige, 15 år