Min kæreste bliver mærkelig og voldlig når han har drukket tæt.

Jeg har før været i et voldligt forhold. De første gange vi kom op og slås var det fordi han sagde at han godt kunne forstå min eks havde slået mig hvis jeg opførte mig sådan, jeg sagde han skulle holde sin kæft, men han blev ved og det fik mig til at gi mig en flad. Han tog hårdt fat i mine arme og skubbede mig lidt rundt.

Men sidste gang holdt jeg mig rolig, men han begyndte at side og slå på min arm med knytnæve, igen og igen og igen. dagen efter kunne jeg ikke løfte armen uden det gjorde ondt. Og dagen efter igen var en fyldt med blå mærker.
Han var ked af det da han vågnede og lovede at det ikke ville ske igen. Når jeg prøver at snakke om det siger han at jeg jo fortjente det. Ved ikke om han mener det eller om det er noget han siger fordi han ikke vil indse hvad han har gjort.

Dette er kun 5 dage siden.

Pige, 23 år

Kommentar fra ditforhold.dk:

Kære  23 årige
Der er ingen, der "fortjener" at blive slået. Det må du aldrig tro på. Hvis din kæreste bliver voldelig, når han har drukket, skal du gøre noget, inden det er for sent. Der er stor risiko for, at volden bliver værre, hvis du ikke gør noget. 

Vi vil opfordre dig til at ringe til Hotlinen tlf. 70 20 30 82. Der er  åben døgnet rundt, og du kan ringe anonymt.  Du kan også skrive til brevkassen og få rådgivning. 


 


PODCAST 1:
HVAD ER KÆRESTEVOLD...


podcast

Hent podcast
Hør podcast

Se alle podcasts.