Det hele startede for 2 år siden.
dengang var jeg kun 14 år, det var der jeg mødte min første kærlighed. jeg mødte min kæreste til en fest, han var så sød, romantisk og kærlig. jeg faldt med det samme for ham, men allerede der kom der de første tegn som jeg dengang ikke overhovedet havde overvejet som værende problemer. Jeg måtte ikke drikke så han sørgede for at ingen gav miog noget alkohol, han var ved min side hele den aften og stod og ventede ude foran selv når jeg gik på toilettet hans øjne kiggede ikke væk fra mig hele den aften. Jeg syntes kun det var sødt at han virkede så interreseret i mig. allerede en uge efter første gang vi mødtes begyndte vi at komme sammen! meget dum fejl, det kan jeg se den dag idag at det var. jeg anede ingenting om ham, hverken om hans familie eller vennekreds hvordan han var eller noget som helst, men han virkede så sød og han var klar med det samme til det helt store seriøse forhold(det skal siges at han var 2 år ældre end mig) den første måned gik perfekt han mødte min familie og de syntes han virkede som en rigtig flot og sød ung fyr.

I det hele taget gik det første halve år rigtig godt, han var den bedste troede virkelig at han var den perfekte jeg nærmest forgudede ham. han var så flot og han gjorde alt for mig, følte virkelig at alle mine følelser for ham var gengældt. nu idag kan jeg sagtens se en masse tegn som hvis jeg havde vidst noget mere til de kendetegn og de ting man skal være opmærksomme på. MEn man kan jo altid se tilbage og være så forbandet klog! han begyndte hurtigt at sige han syntes jeg var pænere uden make up, så jeg tog mindre og mindre på. til sidst endte det med jeg indenting havde på og hvis jeg havde en smule på lagde han mærk til det med det samme og spurte om jeg gjorde det for at vise mig frem for andre og om jeg ville ligne en luder. han begyndte at kommentere hver gang jeg kom med en selvstændig mening, hvis jeg hørte en sang fra britney spears sagde han bare når er du ligeså klam og billig som hende og så blev han sur. det gjorde at jeg så småt valgte bare at lade være med at høre musik, se film og læste blade for hver gang havde han en hel diskussion klar og jeg vidste han ville vinde og jeg ville bukke under.

Han begyndte at kommentere hver gang jeg skulle være sammen med mine veninder jeg havde haft gennem mange år, spurgte hvad vi havde snakket om og skulle have det hele ned til mindste detalje han kontrollerede ALT! det endte med jeg så småt valgte at droppe kontakten med mine venner ved siden af skolen. jeg havde altid så mange undskyldninger og i starten troede mine venner at jeg var blevet kæreste kedelig og de droppede hurtig kontakten for så gad de da heller ikke mig. Mine forældre begyndte at kunne mærke det på mig, men hver gang vi sad nede i stuen som sådan et krydsforhør hvor mine forældre sad over for mig og udspurgte mig, fandt jeg altid på alle mulige undskyldninger. ville ikke have de eller nogen andre vidste at han bestemte og at jeg et eller andet sted lod ham gøre det. jeg lod ham kontrollere mig, mit liv! jeg var svag følte jeg selv. men på det tidspunkt holdt jeg alligevel så meget af ham.

han havde rigtig mange problemer derhjemme, hans far var alkoholiker og talte altid nedgørende og grimt til ham. hans mor var psykisk ustabil og kunne ikke leve uden ham, hele tiden ringede og skrev hun til ham hvis han ikke var hjemme så han gik og blev bekymret. der blev hele tiden kørt psykisk terror på ham hjemmefra og han begyndte at bebrejde mig det for han vidste ikke hvem han ellers skulle give skylden for alle de problemer han havde. jeg lod ham gøre det, sagde ham aldrig imod, var for svag til at tage diskussionen op. ligeså snart han opdagede at jeg var ligeglad med de ting han sagde blev han ond. han kaldte mig alt muligt sagde jge var grim og ulækker og jeg var heldig han ville havde mig for der var ingen andre der ville. han sagde jeg var dårlig i sengen og han hellere ville være sammen med mine veninder! det sårede mig og jeg begyndte at svare ham igen, det kunne han ikke klare og han måtte finde en anden måde at få mig ned! det var hele tiden et magt spil, han skulle hele tiden bevise over for sig selv at han havde lidt magt her i livet, han havde magt over for mig hans kæreste.

han begyndte at slå mig på armene, tage fat i mig så jeg fik blå mærker. han nikkede mig skaller, slog mig med ting og rev mig i håret. nogle gange stod det på i flere timer, hans far kunne havet sagt et eller andet til ham som havde såret ham, så mente han det var mig skyld og så gik han amok over en lille ting jeg havde gjort en uge tidligere. han råbte og skreg jeg råbte og skreg igen, hans mor kom ind og græd fordi vi var uvenner, det var også mig skyld mente han! han løb efter mig sagde han ville gøre mig alt muligt ved mig og at jeg skulle have betalt for at ødeløgge hans familie. jeg låste mig ude på toilettet og han bankede og truede mig med at slå mig ihjel hvis jeg ikke åbnede og hver gang åbnede jeg. han og fat i mig kastede rundt med mig og prøvede at kvæle mig. sådan stod det på i flere timer, indti langt ud på natten. så når han var faldet til ro kunne han bede mig om enten at have sex med ham, ligegyldig om jeg havde lyst eller ej. for det meste lod jeg som om jeg gerne ville for hvis ikke ville det mareridt bare fortsætte flere timer. andre gange bad han mig bare om at ligge mig i hans arme så jeg rigtig skulle vise jeg elskede ham. men på det tidspunkt tror jeg mere det var frygten for at tænke på havd der ville ske hvis jeg ikke blev hos ham der holdte mig hos ham. han havde selv mange problemer, han var ludoman og hele hans liv handlede om at vinde, han havde tvangstanker og gik altid med en eller anden frygt for der ville ske hans mor noget.

han levede et dobbelt liv, for hele verden skulle han virke som den der søde og rare fyr der havde styr på det hele. og der hjemme var han en tyran der hærgede sig selv og alle andre! jeg gik med det i et helt år før jeg endelig tog mig sammen til at stoppe det, jeg tog hjem til ham uden han vidste detfortalte ham jeg ikke ville mere. han græd og blev ved med at sige det ikke passede, da det gik op for ham jeg mente det, blev han ondkabsfuld og jeg kunne se i hans øjne hvor rasende han blev. Han slog mig så det fuldstændig lammede min arm. jeg begyndte at græde og det samme gjorde han og undskyldte og bad mig om at tage ham tilbage. jeg blev ved med at holde i at jeg ikke ville, havde sagt til mig selv på vej derhen i bussen at jeg ikke stadig skulle komme sammen med ham når jeg tog den hjem. han blev så rasende som jeg aldrig har set ham før, han kastede mig ned i sengen satte sig på mig og begyndte at prøve at kvæle mig. har aldrig prøvet noget lignende, kunne overhovedet ikke få vejret var væk et kort sekund indtil hans mor kom og skubbede ham væk, jeg hostede og prøvede at få vejret igen. jeg skyndte mig væk og tog så hjem.

først fortalte jeg det ikke til nogen, men da min far opdagede at jeg havde et mærke på armen og halsen blev han urolig, det tog mig en halv time at fortælle at han havde gjort det den ene gang. min far gik amok og anede ikke hvad han skulle gøre. han ringede til fyren og sagde han aldrig skulle kontakte mig igen, ringede til hans mor og sagde hun skulle holde ham væk fra mig. jeg skiftede nummer og blokerede ham på diverse chat sider. det første år efter hørte jeg ingenting til ham eller om det. fik snakket igennem min familie og mine venner kom tilbage da det gik op for dem hvad der var sket, og de har støttet mig. men efter et år finder jeg ud af at min rigtig gode veninde, var sammen med ham imens jeg også var. at de gjorde det bag min ryg og imens jeg lå ved siden af og sov havde de også været sammen. det var rigtig hårdt at tage det hele op engang til. men fik snakket igennem med hende og min familie og det viste sig at han havde gjort det samme mod hende.

den dag er jeg kommet fuldstændig ud af det, jeg kan takke mig selv for at have den styrke til selv at gøre det forbi og gøre noget ved det og ikke mindst alle mine venner og min familie!

Pige, 16 år