Jeg har været sammen med en fyr der kommer fra mellemøsten i 3 år, vores forhold svinger fra og være godt til og være dårligt ALTID. da jeg er en dansk pige som er vokset op med en kristen kulrur, må jeg gerne tage til fester, ryge, gå i det tøj som jeg har lyst til osv. men det er bare ikke okay i hans øjne! jeg må hverken snakke med hans venner som så også er mine venner, og jeg må ikke drikke,ryge eller gå i det tøj jeg har lyst til! bryder jeg hans holdninger og gør det alligevel er jeg en beskidt, klam og faktisk også luder.

i starten af vores forhold gik det hele som det skulle, vi elskede hinanden og accepterede hinandens stil osv. men efter som tiden gik er det hele blevet så anderledes! i sommers blev jeg opdaget i at taget til fest hvor han ellers kom og smadre hele hytten og truede alle dem som sad der, var jeg ikke stukket af havde jeg fået så hatten passede! flere gange har han slået mig, hvis der har været noget som har irreterrede ham.

jeg kan blive ved med at se min store kærlighed ham, måden han skjuler hans vrede og vold på mig for er simpelhen ikke grov nok til at jeg selv syns jeg burde gå fra ham? han viser et ansigts udtryk af både vrede men også sjov de gange han har slået mig, når jeg har sagt at han skal stoppe med og slå, siger han bare hold kæft og slår igen.

når han ellers er sammen med hans venner er han den største smarte ass der kan gå rundt på 2 ben, men når vi er alene og han ellers ikke har noget at brokke sig over er han jordens bedste kæreste, siger de sødeste ting, forandre sig inderligt! jeg har i 3 år skjult for ham at jeg ryger og drikker og går til fester. og jeg er ikke blevet opdaget i rygning endnu, men festerne har han fået spuleret et par gange, vi diskuter meget over det få små ting som egentlig kan være ligemeget. det kan være med hensyn til om jeg skal have lov at være sammen med min veninde om aften, og om jeg sover hos hende.

flere gange har han fået hans kammerrater til at tjekke mig, på de mærkeligste måder, såsom og skrive en sms til mig om hvem jeg var sammen med, eller få kammerraten til at tage ind til byen for at holde øje med jeg ikke snakker med drenge. kan mærke jeg er ved at køre træt i vores problemer og måder og skændes og diskutere på, når jeg snakker med ham om det spørg han mig altid : vil du gå fra mig?? han svare ikke på hvad jeg spørg om, han lytter ikke. kender bare hans daglige replik : vil du gå fra mig.

i sommers til festen hvor jeg faktisk var uvenner med ham sad mine 3 veninder, og 4 kammerrater og jeg og hyggede, drak og snakkede. og der det pludselig blev så varmt at vi var nød til at åbne vinduet skruede jeg ned for stemmen, for han bor ikke mere end 20 meter fra festen. senere da jeg var blevet godt stiv, ringede min telefon, og det var ham. jeg var overhovedet ikke forberedt på han ville ringe, for vi havde ikke snakket sammen flere dage, jeg gik ud for at snakke med ham, og mens jeg står udenfor og lytter til hvad han havde og sige syns jeg pludselig jeg kunne se noget lys fra en telefon foran mig længere henne hvor 3 drenge kom. tjaa' jeg var opdaget, han fløj efter mig og jeg løb ind for at hente min veninde som også skjuler hun går til fester og drikker, han sparker døren op og råber og skriger efter mig, jeg var tvunget til at tænke meget meget hurtigt og smart i det øjeblik, også selvom jeg var stiv, jeg sprang ud af vinduet og min veninde løb alt hvad hun kunne for at undgå han skulle sladre til hendes fyr! han skubbede min veninde som boede der ned over alle bordene og råbt og skreg efter mig, drengene som sad der prøvede at få ham til og slappe af, men han ville have fat i mig. de fortalte ham at jeg var hoppet ud af vinduet og stukket af med den veninde som heller ikke måtte feste. vi løb! vi begge løb hjem og det første jeg gjorde var og stik en finger i halsen for at brække alt alkoholen op, på med parfume, tandpasta i munden og ned og mødes med ham og få ham stoppet. der jeg længere fremme kan se ham begyndte jeg og ryst! ANGST! og det var der også god grund til, for jeg fik sådan en flad på højre kind som jeg ikke har glemt endnu. jeg stod stille og kiggede ned i jorden mens han råbt og skreg af mig. jeg sagde ikke et ord. det var lige nedenfor min venindes lejlighed, hun kom ned og bildte ham en god løgn ind som gjorde han undskyldte og faktisk selv begyndte og græde..

snakker vi om den sommer nu, er vi alle sammen død af grin, og ikke kun fordi han kan være så op-hisset også fordi veninden som holde festens mor mente at det ikke var for sjov at hun havde fået sat nye batterrier i ringklokken. :).

af og til kan mit forhold være det værste nogen sinde, andre gange kan jeg føle mig som en prinsesse.

Pige, 17 år

Kommentar fra ditforhold.dk:

Kære pige på 17 år.

Det er vigtigt, at du gør noget MEGET snart, ellers bliver det kun værre. Den måde, han behandler sig på er IKKE i orden.

Vi vil opfordre dig til at ringe til Hotlinen tlf. 70 20 30 82. Der er  åben døgnet rundt, og du kan ringe anonymt.  Du kan også skrive til brevkassen og få rådgivning. Tag imod hjælp fra din familie og venner, så du ikke står alene, og søg hjælp, inden det er for sent.