Kære brevkasse.
Jeg er en pige på 17 år, og jeg kommer fra Fyn. Jeg vil
gerne fortælle min historie. Den er rigtig lang, så
håber at i har tid til at lytte.
Det hele startede med at min ekskæreste og jeg begyndte at
komme sammen igen 23 oktober 2006. Efter to-tre månedert
begyndte volden at komme ind i vores forhold. Det kom sig af, at
han blev sur på mig, fordi at han ikke måtte komme med
til familie fødselsdag. Han bygyndte at kalde mig for en
kælling, møg luder, møg fisse, billig hore unge
osv osv. hvilket jeg selvfølgelig ikke syntes var ok. Da jeg
havde fået nok af at høre på det, valgte jeg, at
gå min vej, men han gik efter, og begyndte at skuppe mig i
ryggen osv. Jeg vender mig om for at tage fat i ham, og for at
fortælle, at det der det var bare ikke iorden. Men lige som
jeg vender mig, og skal til at tage fat i ham, rammer jeg ham med
min hånd lige i ansigtet.
Jeg skynder mig, at sige undskyld, og han tændte helt af.
Heldigvis til min fordel ringer min mor, og siger at de holder
ude foran, og at jeg bare skulle komme ud. Efter det gik der tre
uger ca. hvor der enlig ikke skete noget. Men så begyndte
det. Han ville have at jeg skulle være gravid, og det ville
jeg bestemt ikke. Han begyndte at tvinge mig til sex, og det endte
også med at jeg blev gravid. Jeg ville ikke sige til nogen,
fordi jeg var selv så ked af det, og bange. Han finder
så ud af det, og fortælle det til hans mor, som bliver
helt vild, og hun skulle være farmor, kunne det dog blive
mere skønt. Da jeg endelig fik taget mig sammen til at
fortælle min mor det, gik hun helt amok. Jeg skulle ikke
være gravid nu, og jeg ville miste mine venner osv. der var
ikke det der ikke var galt. Vi vælger så alligevel at
beholde barnet, og jeg gik bare rundt og så glad ud. Men det
var jeg jo slet ikke, jeg var dybt ulykkelig, og ville
ingenting.
En aften hvor vi er hjemme hos ham, ligger vi inde i sengen og
snakker, da vi kommer ind på, at snakke om ekskærester.
Han spørg så mig af, om der er nogle af mine
ekskærester jeg savner. Jeg siger at der var en jeg savnet,
men det var lige så meget fordi, at vi have et kanon godt
venskab. Det tændte han helt af over, og bygyndte at
slå på mig, og ramte mig også i maven. Jeg havde
store blåmærker over det hele på kroppen, og
mistet en tand. Jeg turde næsten ikke tage hjem, for jeg var
bange for hvordan min mor ville tage det. Hun så det, og jeg
gav hende den største løgn. (Jeg hader at lyve og er
heller ikke god til det!) Hun troede så på hvad jeg
sagde. Den 16 Juni 2007 skulle jeg til skanning ude på OUH og
jeg blev alligevel glad, da jeg kunne se det lille menneske inde i
min mave, lige indtil vi for af vide, at der ikke var noget
hjertelyd, og at jeg derfor skulle komme der ud igen dagen efter,
til en udskrabning. Et par dage efter udskrabningen, skulle jeg
hører på at det var min skyld at barnet var
dødt, hvilket gør rigtig meget ondt at få at
vide. Dagene gik med det, og til sidst stoppede han med det.
En aften hvor vi sad og spiste, bad hans mor ham om, at gå
ud og hente vasketøjet, så det gjorde han. Hun tager
fat i mig, og fortæller at hun har anmeldt ham til Fyns
Politi, for vold imod mig. Jeg blev så lettet, også
lige så meget fordi, at det var hans mor som havde anmeldt
det. Jeg lovede hende ikke at sige det til ham, og det gjorde jeg
heller ikke. Men det kunne være lige meget, for hun trak
sagen tilbage igen. Da vi nåede hen i Aug flyttede vi sammen,
i en lille leglighed inde i Odense midt by. Og det var der det
først gik galt.
Han bad mig om at droppe min skole, for den havde jeg ikke noget
at bruge til alligevel, da jeg skulle arbejde for ham. ( Det skal
lige siges at han var 17 på det tidspunkt, men var i gang med
sine egne forretninger) Jeg måtte heller ikke ses med min
familie, med mindre han have sagt, at det var okay. Jeg måtte
ikke snakke med nogen drenge, andet end hans venner, og jeg
måtte kun have to veninder.
Vi skulle have sex hverdag mindst 9 gange. Ville jeg ikke det,
kunne jeg vælge at få tæsk. Han var ligeglad, jeg
skulle bare gøre hvad der blev sagt, for hvis han ikke kunne
få mig, så skulle ingen have mig. En morgen, hvor han
står op, og tager afsted, vælger jeg at stå med
op, for at pakke mine ting, og være væk inden han kom
tilbage igen om aften. Da jeg havde fået pakket mine ting en
time efter, at han var gået, var jeg klar til at tage afsted.
Men jeg når ikke langt, for da jeg åbner døren,
står han lige ude foran. Jeg blev smidt ind i sengen, og blev
gennem tæsket. Da det ikke var nok for ham, hentede han vores
store skærekniv, og begyndte at skære i mig. Han ville
være sikker på, at jeg ikke tog nogen steder, andet end
de steder han havde bedt mig om. Så en af hans venner Daniel
skulle være oppe hos os i et stykke tid, for at holde
øje med at jeg ikke gik nogle steder. Tre uger efter,
stolede han på mig igen, og bad Daniel om at tage afsted
igen. Jeg fik mine forældre ud en aften, og de hjalp mig med
at pakke mine ting, så jeg kunne komme hjem igen. Jeg var
glad, jeg var rigtig glad. Men det skulle jeg ikke være. Han
kom hjem til os hver aften, og lagde sig oppe på vores tag,
for at kigge ind på mig om aften.
Han begyndte at true os, så den 28 November måtte
min mor og lillebror flygte fra vores eget hjem, og jeg tog ud til
hans mor, for jeg vidste at det var det eneste sted at han ikke
ville lede efter mig. Han ringede til mig hele aften, og truede mig
med at slå mig ihjel, og han beskrev det i alle former. Jeg
optog alt hvad han sagde, og gemte alle sms'er og kontaktede
politiet.
Jeg fik den meddelse at det var ikke noget de kunne tage sig af,
for der var jo ikke sket noget. Jeg skulle bare lade som ingenting.
Det var så slemt at jeg måtte flytte over til en gammel
veninde i Kbh, og være der i et stykke tid, for jeg turde
vikelig ikke komme hjem igen. Han blev ved med at kontakte mig, og
han sagde hver gang, at han ikke kunne leve uden mig, han ville
ikke leve uden mig, og kunne han ikke få mig, så skulle
ingen have mig. Nu er jeg heldigvis ikke sammen med ham , og vi har
ikke længere kontakt.
Mit liv er blevet godt igen, og jeg kan smile nu. Nu vil jeg
bare hjælpe andre mennesker ud af et forhold med vold.
Der er så mange mennesker der ikke har fået lov til
fortælle deres historie, så det vil jeg være med
til at lave om på! :-)
Tak fordi du lyttede til mig.
Mvh Sandra Jensen.
Pige, 17 år