Jeg er forbavset over alt det folk herinde har oplevet.
Nogle er omkring min alder, nogle er meget yngre. Jeg er selv 21 år og har aldrig haft en kæreste. Jeg havde et brændene ønske om det, især da jeg var yngre.
Jeg blev mobbet i skolen af de andre og en lærer. Det gjorde at jeg fik mig en dårlig selvtilld. Det gjorde mig i mange år selvudslettende. Men jeg har altid haft en god kerne. Min mor har altid lyttet til mig, og jeg har altid kunne åbne mit hjerte til hende og snakke med hende............ (forkortet af red.)
Den solide kerne var en stopklods. Tager jeg fejl hvis jeg skriver, at det drejer sig om ikke at være barn, men at blive voksen hurtigt nok..............(forkortet af red.)

Mange brugte chatten til at komme i kontakt med det modsatte køn. Nogen af pigerne følte sig kvindelige når de chattede med en fyr på 30 år. Man er ung... man ved igenting om livet. Hjernen er først færdigudviklet når man er omkring de 12 år. Til de børn der læser dette her, vil jeg sige: Nyd din barndom. Brug den til at lære dig selv at kende og til at finde din kerne. Livet er nu og din tid kommer. Du finder også en bedre kæreste, når du har fundet dig selv. Det kan tage mange år. Jeg er 21 og jeg er ikke sikker på, med mindre jeg bliver smask forelsket i en. Vil ikke have en kæreste før om et par år. Jeg bruger meget den gammeldages måde med date.( Ikke med en man har mødt over nettet) men med en god ven eller klassekammerat man kender godt. Lad ham så invitere dig ud, vis hvad du gerne vil, og husk hvad du er værd. Hvis han ikke respekterer dig, så vær markant og bestemt. Han er ikke det værd, hvis han ikke behandler dig som den Gudinde du er.

Pige, 21 år.