Vælg din eksmand og barns far med omhu.
Jeg mødte min eksmand i starten af 2009, tilfældig
i bussen. Vi var det man ville kalde for bekendte da vi er vokset
op i samme by, er halvbror til en af mine gammle veninder og gik
på min nabo skole. Så vi hilste jo på
hinanden.
Nogle dage efter møder jeg ham så igen
tilfældigt i mit vaskeri vi hilser så igen på
hinanden, og for en lille snak, uden at udvæksle nummer eller
andet, for han var ikke den type jeg nomalt ville gå efter.
Noget tid senere møder jeg ham så igen
TILFÆLDIGT og spørger om han ikke må få
mit nr, hvilket jeg gav ham " der måtte jo være en
mening med jeg stødte på ham så ofte på
så kort tid" . Der gik to uger uden jeg hørte fra ham,
men en dag ringede min " xxxxx" og spurgte om jeg kendte min
eksmand. Han havde mistet mit nr og ville gerne i kontakt med mig.
Samme aften ringede han og vi snakkede over en time, da vi fandt ud
af vi boede lige over for hianden.
Vi gik ture næsten hver aften på islandsbrygge i et
md, noget tid senere fandt vi sammen, og gjorde alt det som jeg
så var den perfekte mand. Kom og overraskede mig fordi han
savnede mig og bare ville sige hej selvom han måske kun kunne
blive der i fem min og meget, meget mere faktisk så meget at
min veninde blev jaloux.
Jeg bliver så gravid anden gang vi har samleje "var ikke
planlagt" og tager så en graviditets test i juni md som viser
posetiv. Min eksmand ville støtte mig uanset hvilket valg
jeg tog, for med hans ord skulle jeg være moderen til hans
børn nu eller senere. Jeg vælger at beholde barnet og
alt er såmænd godt til jeg er 3mdr henne og det forsent
at lave om på.
Og derfra går det galt, han nedgør mig foran sine
venner og nægter at han kan være faderen til barnet og
meget mere. Men ikke voldlig. 5 mdr henne graviditeten dropper jeg
kontakten, flytter og skifter nr. Føder mit barn i 2010
inforstået med at være en lykkelig enlig mor. Hvilket
jeg skulle have holdt godt fast på!!! Men trangen til den
såkaldte kærne familie og ringen der blev lovet da han
vendte tilbage med sine undskyldninger i febuar 2010 trækkede
mere. og der startede mit livs marid så !
I de sidste 10-11 md har jeg oplevet utroskab flere gange,
nedgørelse, blevet kaldt for skændselsord, trusler og
minimum interrese til mig og hans søn. Til han igår
tog kvælertag på mig foran vores næsten 2
årig søn, truede med at skyde mig hvis jeg gjorde det
eller noget ligende igen. Da jeg efter lang tid endelig fik nok og
smed ham ud, spyttede efter ham da min arm desværre ikke var
lang nok til at give ham en lusing.
Nu sidder jeg så tilbage med en følelse af dumhed
og naivitet, ødelagt og skal nu til at kæmpe mig
tilbage til det liv jeg engang var tilfreds med. "Medfølse
og troen på han ikke mener det ondt og tanken om han
ænder sig" for en person som har haft det hård og lader
hans smerte forvolde dig skade og samtidtig dine omgivelser har
lært mig en vigtig lektie i livet, som jeg nu vil bruge til
at kæmpe mig videre til den anden gode side som mig og min
søn og for dens sags skyld de pårørende
fortjener og til at fortælle alle at der er ingen der
på nogle måder fortjener at blive behandlet
dårligt eller være et offer for den man så blidt
elsker!!!!
Man er ikke dum fordi man elsker den forkerte, det vælger
man ikke selv. Det er den man elsker der er dum og syg nok til at
forvolde en skade. så husk det og aldrig giv dig selv skylden
for et andet menneske behandler dig dårligt!!!! og mest af
alt find dig aldrig i det!!!!
Ps. Han er blevet meld og håber nu på at han ikke
kan komme og kræve samværd med sin søn!! Og
forstår budskabet i han skal holde sig væk.
Knus og mange posetive tanker til de mennesker som må
gå i gennem noget ingen menneksker burde!
Pige, 20 år