.. Hele historien med ham og mig er virkelig lang, men jeg vil prøve at forkorte den lidt.

Det hele startede en eftermiddag i august. Jeg var på Mc Donalds med mine veninder, og jeg mødte en af mine venner udenfor. Han stod sammen med ham her fyren, som faktisk så ret sød ud. Han var sådan lidt kikset, på den søde måde. Han virkede helt sød og uskyldig, men der var alligevel noget lidt "bad" over ham. Jeg begyndte at snakke med ham, og han virkede også rigtig sød. Vi udvekslede numre, og samme aften skrev han til mig. Vi aftalte at være sammen, bare mig og ham, næste dag. Jeg ville ikke tage ham med hjem allerede første dag, og da han var indvandrer, kunne vi heller ikke være hos ham (han måtte nemlig ikke gå med danske piger). Så vi gik bare rundt udenfor nede i "ghettoen" og snakkede. Jeg hyggede mig virkelig i hans selskab, og jeg følte mig allerede forelsket.. Jeg havde egentlig en kæreste, men jeg slog op med ham, for jeg var jo blevet vild med ham her. Folk så os sammen, og rygterne kom hurtigt igang. Hans venner kunne ikke acceptere mig, men han valgte at ignorere det.

Vi blev kærester den 28 august. Jeg husker det tydeligt - det var ude ved et busstoppested hvor han fulgte mig hen, for at kigge hvornår bussen kørte. Han spurgte mig om vi skulle komme sammen, og jeg sagde ja med det samme. Han kyssede mig, og selvom det var et virkelig dårligt og småkikset kys, følte jeg mig nu som verdens lykkeligste pige. Dagen inden vi havde månedsdag slog han op med mig, fordi at han åbenbart havde fundet en anden pige. Jeg løb bare grædende over til min veninde, og jeg var virkelig ked af det. Jeg elskede jo HAM, og ingen andre. Jeg ville ikke leve uden ham.. Jeg sms'ede til ham da jeg kom hjem, og jeg forklarede ham hvor ked af det jeg var. Han prøvede at lade som om at han havde ondt af mig, men det virkede egentlig ikke sådan.. Han sagde, at han var sikker på at det var ægte kærlighed, med hende her den anden. Men jeg var jo så forelsket i ham, og jeg gjorde alt for at få ham tilbage. Efter en uge eller sådan noget tog han mig han mig tilbage, og undskyldte, og sagde at han nok bare skulle være venner med hende den anden. Jeg var selvfølgelig lykkelig, men tænkte alligevel meget over det med hende den anden.

Men vi blev kærester igen, og det gik godt, som det plejede. Men så gik det galt igen i slutningen af efterårsferien.. Jeg var lige kommet hjem fra Oslo med min veninde, og jeg sms'ede selvfølgelig straks til ham, da jeg var tilbage i Danmark. Så fandt jeg ud af at han var taget til en fest dagen før, selvom han havde lovet at han ikke ville. Vi blev uvenner, og han skrev rigtig grimme ting til mig. Det ville jeg ikke finde mig i, så jeg slog selvfølgelig op med ham. Så skrev han, at ham og alle "perkerne" bare havde leget med mig, og at han selvfølgelig aldrig ville få følelser for en dansk pige, og især ikke en som mig, for jeg var jo bare skide grim, og en luder, og jeg ved snart ikke hvad han ikke kaldte mig. Jeg blev lidt ked af det indeni, men jeg skjulte det bare overfor alle, og spillede helt kold omkring det der var sket.

Efter noget tid, tiggede han mig om at tage ham tilbage. Og dum som jeg var, gjorde jeg det. Jeg følte mig helt nyforelsket igen, og havde det rigtig godt med ham, som før i tiden. Det var som om, at det slet ikke var sket noget. Han lod som ingenting, så det gjorde jeg også bare. Efter noget tid spurgte han om jeg ikke ville have sex med ham. Jeg var meget afvisende, fordi jeg troede at det var en joke, eller en af hans venner havde taget hans mobil. Men jeg fandt så ud af at det ikke var en joke, han ville virkelig gerne. Han var stadig jomfru, så han ville gerne prøve. Jeg ville egentlig ikke rigtig, men lod mig bare overtale.. Jeg elskede ham jo, så hvorfor ikke? .. Det skete så en dag hjemme hos mig. Jeg sad på min stol, han lå i min seng. Så spurgte han om vi skulle gøre det. Jeg sagde ja, hvis du har kondom. Det havde han, og han smed straks alt tøjet, og vi lavede slet ikke noget forspil, vi snavede knapt nok. Jeg tog også lige så stille mit tøj af, selvom jeg overhovedet ikke var i humør til at knalde med ham, og jeg var bestemt heller ikke liderlig. Så lå vi, helt nøgne, og han tog kondomet på. Han trængte så op i mig, med lidt besvær. Jeg glemmer aldrig det blik han sendte til mig da han endelig var oppe. Det var et helt koldt blik, og det skræmte mig egentlig lidt. Men vi gjorde det færdig, og jeg fandt på en undskyldning for at slippe af med ham. Jeg følte mig beskidt. Og først der kom jeg til at tænke over, at jeg ville få et rigtigt dårligt ry blandet "perkerne", når de fandt ud af det. Men han havde lovet at han ikke ville sige noget, så det stolede jeg jo på.

Ikke særlig længe efter havde jeg mistet følelserne for ham, og jeg slog op. Han blev rigtig ked af det, og skrev til mig at han græd og at han bare ville have mig tilbage, og alt det der. Det var ikke fordi at jeg ikke VILLE tage ham tilbage, jeg havde bare mistet følelserne for ham, og jeg kunne ikke lige se en anden udvej end at slutte det helt imellem os, selvom det var rigtig hårdt for ham. Jeg ville ikke tage ham tilbage, selvom han var "rigtig ked af det". Dagen efter ringede han til mig. Jeg havde lige fået fri, og stod stadig udenfor. Han sagde til mig at han sad oppe på sin skole med piller i hånden, og han ville tage dem allesammen, hvis jeg ikke tog ham tilbage. Jeg ville ikke tage ham tilbage, ikke på de vilkår. Og jeg havde jo ikke følelser for ham. Men jeg prøvede at tale ham fra det. Han ville ikke lytte, og han sagde bare "Farvel" og så lagde han på. Jeg blev rigtig bange, for jeg ville jo ikke have at han skulle begå selvmord, og især ikke på grund af mig. Jeg prøvede at få kontakt til ham, men jeg kunne ikke få fat på ham. Et par timer efter at jeg sidst havde hørt fra ham, skrev han endelig en besked. Han fortalte, at jeg skulle være glad for at han ikke havde taget de piller, for hans ven var lige kommet forbi, og stoppet ham i det. Jeg blev lettet, men jeg ville ikke tage ham tilbage alligevel, selvom han fortsatte med at tigge mig om at komme tilbage.

Men så om aftenen blev han bare et surt svin og skrev grimme ting til mig. Han var bitter over at jeg ikke ville have ham tilbage. Så begyndte han igen på det der "Mig og perkerne legede bare med dig"-snak. Jeg var egentlig ligeglad, for jeg vidste godt at han løj. Så skrev jeg til ham, hvorfor han så ville begå selvmord? - Så svarede han, at det bare var en joke. Ham og hans venner havde sat mobilen på højtaler mens vi snakkede om det, og de havde åbenbart moret sig vældigt (siger han) - jeg synes bare at det var lidt underligt at jeg ikke havde hørt noget i baggrunden, hvis den var på højtaler, og han sad med sine venner. For jeg kender hans venner, og jeg ved at de ikke kan holde deres kæft i mere end 10 sekunder ad gangen. Men han sad og svinede mig til, og det sårede mig egentlig lidt, selvom jeg ikke kunne lide ham. Han fik bare min selvtillid helt ned på bunden. Han fortalte selvfølgelig videre til alle hans venner at vi havde været i seng sammen, og tilføjede så også lige at jeg havde hår på røven og alt muligt andet, som ikke passer.

Nu ved alle i byen det, og det er virkelig træls. Alle "perkerne" ser mig jo bare som en luder nu, og jeg kan bare misbruges og bla bla. Det er virkelig træls. En dag lang tid efter at alt det her var sket, skrev han så til mig at han gerne ville have mig tilbage. Jeg troede jo ikke på ham. Han lavede sikkert bare sjov. Men til sidst begyndte jeg at tro på det han sagde, og jeg overvejede faktisk at tage ham tilbage.. Men midt i det hele, fandt jeg ud af det var for sjovt. Ganske rigtigt, som jeg havde frygtet. Ham og hans venner sad bare bag hans skærm og grinede af mig. Hvordan kunne jeg være så naiv? Jeg forstår det ikke. Han sviner mig stadig til den dag idag, og han har sagt at han vil slå mig næste gang vi ses. Jeg prøver at undgå ham, men det er fandme svært.

Som i nok kan se, så forandrede han sig rigtig meget gennem de måneder jeg var sammen med ham. Da jeg mødte ham, var han lige flyttet til byen, fra en af de mindre landsbyer udenfor byen. Men han begyndte jo at gå med andre perkere, og han blev sådan rigtig "perker-sej". Jeg har aldrig været så såret over en dreng, som jeg var over ham. Men jeg har heldigvis fundet en ny kæreste nu, og jeg er kommet helt over ham. Men han er tilsyneladende ikke kommet helt over mig, for han prøver hele tiden at gøre mig opmærksom på ham, fx skriver han til mig for at være flabet "du er bare sej" eller "du er bare nuttet". Jeg svarer ham aldrig. Han prøver virkelig også at ødelægge mit liv, ved fx at prøve at få min kæreste til at slå op med mig, osv. Men min kæreste lytter heldigvis ikke til ham. Hvis jeg kunne gøre noget om, var det, at jeg aldrig skulle have mødt ham. Så havde mit liv været meget bedre nu. Der er ikke så meget andet at sige end, fuck ham. Fuck hans løgne. Fuck hans manipulation. Fuck hans liv. Fuck min tid med ham. Fuck alt.

Pige, 15 år