Hejsa er en pige på 16 år som for ca. 2 år
siden kom ud af et voldelig forhold. Og nu føler jeg mig
klar til at fortælle om det.
Vores forhold startede som de fleste vi mødtes og
begyndte at skrive sammen, og efter en periode med skriveriret
begyndte vi at ses.Vi havde ikke kendt hinanden i lang tid
før han spurgte mig om vi skulle komme sammen, men for mig
var det ligemeget, jeg holde af ham. Den første måned
var fantastisk. som alle andre så vi hinanden rigtige meget.
og elskede hinanden mere og mere for dagene der gik.
På vores 2 månedes dag var vi i biografen sammen og
derefter ud og spise for så at afslutte med en overnatning
over ved ham. det var der mareidet begyndte... om aften spurgte han
med en kærlig stemme om vi skulle prøve det intime.
men eftersom jeg ikke følte mig parat sagde jeg nej, og
håbedet han ville respekter det. (Det skal lige siges at jeg
blev mobbet i skolen, og havde det dårligt inden jeg
mødte ham, og at han var den eneste jeg faktisk så
sådan rigtigt).
det gik fint nok med at respekter det den første nat. men
gangen efter vi skulle sove sammen, prøvede han igen, som
før sagde jeg nej igen af samme årsag som før.
Men denne gang ville han ikke respekter det. han kastede
fjernebetjeningen efter mig, kaldt mig for grimme ting. og tvang
mig til at skulle lave intime ting sammen med ham.
Morgnen efter vågnede jeg med et sæt. hans
hænder var omkring min hals og ordene jeg fik afvide var
ubehaglige "hvis du fortælle nogle om det igår aftes,
så slår jeg dig så hårdt at du vil fortryde
alt du noglesinde har gjort" og fik så ellers besked på
at tag hjem og sove.
da jeg kom hjem fik jeg en beskede om at han savnede mig og
ville have at jeg kom hjem til ham igen dagen efter. som hverdagene
gik blev det rutine, (skole, bus og ud til ham) sådan
fortsatte det i 5 måneder. alle mine penge blev brugt
på bus frem og tilbage. og i den tid så jeg ingen af
mine veninder.
En dag da jeg var ved at være træt af det hele.
prøvede jeg at forklare ham at det ikke gik, men inden jeg
fik sagt et ord kom der et kæmpe slag mod min kind og jeg
ramte bordkanten. da jeg vågnede igen lå jeg i en
ambulance med blod på tøjet på vej til
hospitalet. 3 sting i hovedet. mens undskyldning fra ham
lød: "Hun besvimede og ramte bordkanten". efter som jeg ikke
turde andet tog jeg med han hjem igen.
godt 14 dage efter mødte jeg en fyr som var meget
sød, og inden jeg fik set mig om, blev vi bedste venner. da
jeg fortalte ham om min daværende kæreste gik det
stærkt, min bedste ven kendte ham godt og fik sig en
ordenligt snak med ham. og efter 8 måneders forhold til ham
sluttede det endelig. Jeg kan kun takke min bedsteven for det
idag!
og vil opfordre alle som bliver truet presset eller slået
til at få det stoppedet. find en i stoler på som i kan
støtte jer til i den tid, for tro mig tiden efter og tiden
der op til er svær.
Jeg er stadig ikke over ham endnu. og det har da
påvirkedet min hverdag med drenge venner. og med
kærester efter det. Jeg har stadig svært ved det. og
jeg savner ham da også stadig men jeg er nød til at
give slip for ellers kommer jeg ikke videre.
Pige, 16 år