I oktober 2007 troede jeg at jeg havde fundet mit livs kærlighed, min eneste ene..
men det viste sig at være en begyndelse på et liv i helvede !
jeg havde kendt ham i 9 år før vi fandt sammen.. han var min gamle bedstevenindes storebror, og havde været forelsket i ham før.. han var 6 år ældre end mig..-
desværre mistede vi dengang kontakten men genvandt den så igen i 2007...
hvilket jeg senere hen kom til at finde ud af, var et af mit livs største fejl..-

han var ALT hva jeg havde gået og ledt efter..
sød, dejlig, charmerende, romantisk, lyttende, forstående, var der altid når jeg havde brug for ham, lækker, fræk, frisk osv.. og i følge ham skulle jeg aldrig mangle noget, han betalte alt for mig..
han var en af de bedste kærester jeg nogle sinde havde haft.. og ønskede ik at være sammen med nogle som helst anden end ham...
vi boede hos mine forældre, fordi vi gik og ventede på at vi kunne flytte sammen ind i min ungdomsbolig som jeg gik og gjorde i stand..-

men så en dag, viste han sit sande jeg sig frem..
han var kontrollerende, styrende, meget jaloux, stor løgner og sidst men ikke mindst desværre meget voldlig..-
første gang han var voldlig var efter en bytur, hvor vi havde været i byen sammen, hvor nogle af vores venner også var ved.. dengang tog jeg stoffer hver weekend, hvilket han også gjorde efter som at han var drugdealer..
jeg var i bad, og da jeg kom ud fra badet og ind på værelset, så jeg at han pludseligt sad på sengen med en pose i hånden og så meget sur ud.. først anede jeg ikke hva' der var i posen, og derefter gik det op for mig, at det var den pose med mine piller i.. det løb koldt ned ad ryggen på mig, fordi jeg vidste at han havde forbudt mig i at ta piller..
jeg satte mig ned ved siden ad ham, hvorefter han vendte sig om mod mig, og spurgte: "hva er det her skat ?"
kiggede på ham og tænkte det var dog et dumt spørgsmål ! det ved han jo udemærket godt selv ! men alligevel kiggede jeg på ham og svarede: "det er piller skat"..
ham: "er det dine ?"
kiggede lidt ned i jorden hvorefter jeg så svarede: "jah"
ham: "tog du nogle igår ?"
mig: "jah det gjorde jeg"
- et svar jeg kom til at fortryde da han stak mig en lussing efter jeg havde svaret ham.. kunne mærke en tåre løbe ned ad min kind, kæmpede for at holde resten tilbage..
derefter tog han mig indtil sig og sagde at jeg godt vidste at han ikke ville have at jeg tog piller, kokain og amfetamin, men ikke piller.. derefter sagde han at han elskede mig og at han regnede med at det var sidste gang jeg tog piller..

jeg vidste et eller andet sted godt at det var bedst at gå fra ham, efter erfaring med andre voldlige forhold hvor jeg havde fået tæsk før, men jeg havde ikke styrke nok til at gå fra ham da jeg elskede ham så inderligt højt.. og jeg overbeviste mig selvom at det nok skulle blive bedre..
men det blev det desværre bare ikke..-
jeg måtte ikke gå i byen for ham, måtte ikke se mine drengevenner osv..
jeg levede under hans magt, jeg var bange for at gøre ham vred fordi jeg var bange for at han så ville slå mig igen hvis jeg gik imod hans vilje..
hvilket han desværre mente at jeg gjorde..

efter et kæmpe skænderi, hvor jeg prøvede at gå fra ham, slog han mig igen.. dog ikke i ansigtet, men på armen så jeg fik et blåtmærke hvorefter han truede med at slå mig ihjel hvis jeg nogensinde gik fra ham eller var sammen med en anden.. den weekend efter han havde slået mig om onsdag, tog han i byen og forbød mig at ta med til en kæmpe fest inde i parken hvor Tiesto skulle spille, fordi han var bange for jeg skulle finde en anden..-
da han var kørt, blev jeg så rasende på mig selv, da jeg begyndte så småt at stå og overveje om jeg ikke skulle tage livet af mig selv, det var måske det bedste eftersom at han alligevel altid ville gøre alt for at jeg aldrig nogensinde skulle gå fra ham.. men så ringede min mobil, det var hans lillesøster, jeg tog den og hun spurgte om vi ikke skulle tage i byen sammen..- forklarede hende at hendes storebror havde forbudt mig at tage nogle steder.. "det skal han overhovedet ikke bestemme ! og jeg lover dig han finder ikke ud af noget, det er vores lille hemmelighed"..
jeg fulgte hendes råd og tog med hende i byen.. vi havde det rigtig sjovt indtil hun kom til at tage mig på armen hvor han havde slået mig, hvorefter jeg tog armen til mig fordi det gjorde ondt, desværre opdagede hun det og spurgte hva der var galt.. jeg svarede hende ikke også løftede hun op i min bluse og så mit blåmærke som han havde givet mig.. hun blev helt hvid i hovedet: "er det ham der har givet dig det?".. jeg kiggede ned i jorden fik tårer i øjene og svarede lige så stille jah.. ku mærke på hende hun blev ked af det.. prøvede at trøste hende og sagde at det nok skulle gå og det nok skulle blive bedre, han havde jo lovet at forandre sig..-
men det gjorde han bare aldrig..-

han blev ved med at tæve mig, tog kvælertag på mig, true mig for at være sikker på at jeg ALDRIG ville gå fra ham..-
men så en fredag aften, gik det helt galt da jeg satte mig imod hans vilje og sagde til ham at jeg valgte at tage i byen selvom han sagde jeg skulle ta hjem !
jeg var iskold.. han sku ik bestemme over mig mere, slet ik efter jeg havde fundet ud af at han måske havde været mig utro med en anden og som han stadig så..-
han blev rasende og sagde at han havde været sammen med en anden, og at det var min egen skyld !!
nej ! det var helt og holdent hans egen fejl..- fortalte ham at det havde jeg vidst længe og at han skulle komme og hente sine ting næste dag fordi det var slut !
han blev rasende og sagde at han hadet mig, jeg var en luder osv. hvilket han oz skrev efter vi havde lagt på.. svarede ham ik på det, og valgte og lade ham være i fred..- regnede med at nu var jeg nok fri for ham..-

senere på natten imens jeg var i byen, havde han skrevet en besked hvor han spurgte om jeg var sur på ham..- jeg havde tænkt meget længe over det hele og var endda parat til at tilgive ham, skrive til ham at jeg elskede ham og var da ikke vred på ham og var villig til at slå en streg over det hele og give vores forhold en chance mere..-
nåede ikke at svare på den før smserne tikkede ind.. trusler fra ham.. han var jo tydeligvis blevet vred, over hva anede jeg ikke, men truslerne tikkede ind på min mobil hele den nat..
søndag ringede han til mig, og bad mig om jeg ikke nok ville give ham en chance til..- sagde til ham at det turde jeg ikke eftersom jeg ikke vidste hvad han kunne finde på..- han blev ved med at fortælle mig at han elskede mig, at han ville giftes med mig, have børn sammen med mig.. han ville tydeligvis ikke af med mig, og at han var meget ked af alt det han havde gjort, skrevet og sagt, og at han nok skulle forandre sig..-
jeg vidste inderstinde med mig selv at jeg ikke skulle stole på hvad han sagde, men for at få fred for hans trusler osv sagde jeg at jeg ville tænke over det, også ville jeg skrive til ham når jeg havde fundet ud af det, men at han skulle lade være med at ringe og skrive til mig så jeg havde ro og fred til at tænke..-
han lovede at lade mig være, og sagde at han elskede mig..- svarede ham ikke, også lagde vi på..-

jeg kom i skole mandagmorgen (gik på TEC, grundforløb) og lignede et lig..- havde ikke lukket et øje..-
var flyttet hjem til min bedsteveninde fordi politiet havde sagt at han var meget farlig og at jeg ikke måtte bo de steder hvor han vidste jeg kunne være, i fare for mit eget liv !
eftersom han vidste hvor vores lejlighed lå, hvor mine forældre boede og hvor mine søstre boede havde jeg intet andet valg end at flytte ind hos min bedsteveninde..-
tøserne på skolen kunne se jeg havde det skidt, jeg kom meget forsent, og læreren spurgte hva der var galt..- brød sammen midt inde i klassen, rigtig flovt..- de tog mig ud, og jeg fortalte ALT..-
de blev enige om at en af dem måtte tage med mig på politistationen for at jeg kunne anmelde ham, efter som sms'erne med trusler begyndte at tikke ind..-

imod min egen vilje og mine meninger plus holdninger valgte jeg at anmelde ham da min veninde fik mig til at indse at det var det bedste når nu politiet i weekenden havde rådet mig til at gøre det..-
så det gjorde jeg..-
under min forklaring til politiet fik jeg afvide at han var eftersøgt fordi han skulle ind og sidde..- jeg gik helt i chok, der var åbenbart mange ting jeg ikke vidste om ham..-
de gav mig en overfaldsalarm, fordi han var meget farligere end jeg lige havde forudset også oz fordi de godt kunne se jeg virkelig var bange for ham, det var ikke bare skuespil..-

jeg levede i frygt, fortvivelse og forvirring.. havde mareridts hver nat om hva han kunne finde på at gøre imod mig !
fik sovepiller af lægen så jeg kunne sove om natten, fordi jeg lignede et omvandrende lig..-
skiftede nummer, men så fortsatte han bare truslerne på dkbn, hvorefter jeg blokerede ham !

en lørdag kom han ind på mit arbejde for at få fat i mig..-
desværre for ham, fik politiet fat i ham før han fik fat i mig.. hvilket var meget heldigt for mig..-
han røg ind og sidde i lidt over 1 år..-

idag er jeg blevet meget stærkere, havde det ikke været for min bedsteveninde, min familie, en psykolog og mine andre venner var jeg aldrig kommet igennem det..-
igennem hele forløbet overvejede jeg flere gange at tage mit eget liv !
så alle kunne slippe for det helvede han gjorde mit liv til..- så alle andre slap for at se hvordan jeg gik og led..-
han kontakter mig stadig nu og da, og prøver på at få mig tilbage..-
men det er helt slut, det ved han inderstinde også godt selv..- han vil bare ikke indse det..-
jeg vælger selv at lade være med at svare ham, og tager ikke mobilen hvis det er hemmeligt nummer..-
jeg vil for alt i verden ikke have kontakt med ham da jeg ved han ka være så manipulerende !!

jeg har stadig mén efter det der er sket, men prøver så vidt muligt at holde hovedet oppe..-
men min tid med ham og det helvede jeg måtte igennem vil altid ligge i mit baghovede selvom jeg er kommet videre !

Pige, 22 år.