Da jeg var 15 mødte jeg en fyr, han var 6 år
ældre end mig og fra Palæstina, han var facinerende,
klog og kastede penge efter mig hver gang jeg så ham. Vi kom
hurtigt i et forhold. Der gik 2 uger, så sagde han at han
elskede mig.
Der gik 2 måneder og så røg han i fængsel,
da han kom ud fandt jeg ud af han havde været mig utro.
Utroligt nok blev jeg med ham i 3 år. Han røg ud og
ind af fængsel var mig utro flere gange, og jeg mistede
alle mine venner, blev indelukket og fik en mild depression. Jeg
fandt min trøst i Islam, så jeg blev muslim,
naturligvis skulle vi giftes efter det, så det blev vi. Vi
skulle også have børn, som man jo får når
man er blevet gift, så jeg blev gravid da jeg var 16, han sad
i fængsel, men beslluttede at stikke af for at være
sammen med mig.
Det var der volden begyndte, vi skændes om hans familie
som han ikke ville fortælle om min graviditet hvilket
udløste et raseri anfald placeret på mit ansigt
så jeg var gul og blå i hele hovedet. Han var
selfølgelig altid ked af det. Han kom i fængsel igen
og ud igen da vores søn var 3 måneder. Han lovede bod
og bedring, ikke mere hash, eller kriminalitet.
Men det endte med at han sov i stuen for at den lille ik skulle
ødelægge hans søvn, og der skulle ikke noget
til før jeg fik en lussing eller han tog hårdt fat i
ansigtet på mig. Tilsidst beyndte jeg at sove med en stor
køkkenkniv under sengen fordi jeg var bange for han ville
dræbe mig.
Jeg var altid alene og når vi var sammen var der kun
skænderier. Han tvang mig også til at have sex med ham
mindst 1 gang om dagen, jeg var fuldstændig udmattet af lange
nætter med en lille baby og alt det huslige som en god kone
jo skulle gøre, men det sidste jeg gjorde hver aften var at
lægge mig ned og lade ham få det overstået, jeg
kiggede bare op i loftet og tænkte på noget andet.
Det hele kulminerede da min søn var 8 måneder. Vi
kom op og skændes om vores søn som var syg. Han ville
tage ud til hans familie, men jeg sagde han skulle blive hjemme
fordi han havde kastet op hele natten.
Han blev sindsygt vred, tog min søn fra mig og begyndte at
slå mig, jeg græd selfølgelig og blev bare ved
med at bede om at få min søn, han blev ved med at sige
jeg skulle holde op med at græde så ville jeg få
ham. Han nikkede mig 2 skaller så hele min pande svulmede op
og slog mig flere gange i ansigtet. Han sagde han ville slå
mig ihjel, sprætte mig op, kvæle mig. Jeg vidste at det
bedste man kunne gøre var at forholde sig rolig og blive
gode venner med ham igen.
Vi skulle ned til lægen med min søn, så jeg
tog med, tog tørklæde på så man ikke kunne
se mine skader, og efter vi havde været til lægen sagde
jeg at jeg ville tage ud og handle ind til aftensmad med min
søn. Han troede at det var ligesom alle de andre gange hvor
´vi ikek snakkede om det og jeg var glad igen efter et par
dage. Men denne gang kunne det være nok. Jeg ringede til min
mor og fortalte hvad der var sket, for så vidste jeg at der
ikke var nogen vej tilbage, hun ville ikke tillade at jeg var i et
voldeligt forhold. Så ringede jeg til min sundhedsplejerske
som kom og hjalp mig med at anmelde ham til politiet og
kørte mig på skadestuen. Jeg ringede til ham og
spurgte hvornår han kom hjem, han sagde kl. 16. Så
vidste jeg at han ikke var hjemme og tog op i lejligheden og tog
alt hvad jeg bære af tøj imens sundhedsplejersken
ventede udenfor.
Siden da kom jeg på krisecenter i 4 måneder og fik min
egen lejlighed. Det er 3 år siden, jeg har fået en
dejlig kæreste som ikke er voldelig, jaloux eller ubehalig
på nogen måde. Jeg har et godt liv nu, men frygten for
min ex er der stadig, jeg ved hvad han er i stand til og at vi har
et barn sammen hjælper ikke på situationen.
Mest af alt er jeg taknemmelig hver evig eneste dag for at mit liv
er 100 % anderledes nu, at jeg har det godt og ikke lever i det
helvede mere. Jeg vidste ikke hvad kærlighed var
dengang.
Håber at der er nogen der kan bruge min historiie til noget,
om end at få et håb og forsikring om at der findes et
meget bedre liv derude for dig som er i et voldeligt forhold, det
bliver hårdt, men det er det hele værd.
Pige, 20 år